Danmark har brug for en digital kulturpolitik, som giver de bedst mulige rammebetingelser for virksomheder, der fremstiller indhold til Internet. Det mener IT-Brancheforeningen, der tirsdag udsender en rapport med forslag til, hvordan man kan fremme udviklingen af dansk kultur og underholdning i det digitale univers. »Kultur er allerede i dag det store hit på Internet med musik og spil som nogle af de magneter, der trækker brugere til. Danmark må udnytte sit kreative potentiale og give gode rammevilkår for et digitalt dansk kultur- og underholdningserhverv, som først nu er ved at opstå«, siger Jane Eis Larsen, vicedirektør i IT-Brancheforeningen. Hun peger på, at kulturerhvervet er stærkt med hensyn til beskæftigelse og eksport. »Danmark må udnytte sin gode position også på kulturens nye markedsplads, som er Internet. Sker det ikke, vil danskerne få et kulturudbud på Internet, som er præget af kopiering af globale produkter, simple løsninger og ringe indholdsmæssig dybde«, siger Jane Eis Larsen. Foreningen foreslår, at der afsættes 200 mio. kr. til projekter, hvor internet-brugerne betaler for det digitale produkt direkte til producenten. Som eksempel forestiller foreningen sig et eller flere projekter med digital distribution og salg af musik, koblet med en konkret løsning til betalingsformidling. Virksomheder, der producerer indhold til Internet, for eksempel computerspil, skal have mulighed for at få støtte. IT-Brancheforeningen foreslår en støtteordning à la filmstøtten med et budget på minimum 100 mio. kr. årligt. Broadcast-virksomheder som TV2 og DR skal afholde sig fra at gå på Internet med tjenester, som ikke har relation til programindholdet. Det betyder, at TV2's annonce- og rubrikmarked bør lukkes, hvis stationen skal have public service-midler fremover, mener brancheforeningen. Der bør også træffes et valg med hensyn til TV2's fremtid, hvor man enten gør tv-stationen offentligt finansieret eller privatiserer den, mener foreningen. Endelig opfordres regeringen til at støtte en digitalisering af den danske kulturarv. Dette projekt, som til en start vil koste 200 mio. kr., skal både bevare danske kulturskatte og udvikle en digital præsentation af kulturarven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Er det en joke?
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Klumme af Kim Skotte
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








