Tågen letter tit i Danmark. Carl Nielsens lille, fine fløjteværk fra 1920 er i dag det mest spillede klassiske værk i Danmark, hvilket vil koste dansk kulturliv millioner, når den fynske komponists musik fra årsskiftet ikke længere er omfattet af KODA-afgifter. Den fynske musikmager er en populær herre blandt danske musikere og koncertarrangører, og det nyder både Carl Nielsens Legat og hans nodeforlag godt af, for de indkasserer indtægterne fra kunstnerrettighederne. Men ved årsskiftet er det slut. Komponisten døde nemlig 3. oktober 1931, og ifølge lovgivningen varer beskyttelsen af et værk indtil udgangen af det år, hvor ophavsmanden har været død. For musikere, koncertarrangører og andre forbrugere af Carl Nielsens musik betyder det umiddelbart besparelser, fordi de fra årsskiftet slipper for at betale afgifter til KODA-afgifterne som i øjeblikket bliver fordelt i overensstemmelse med forlagskontrakter, som komponisten i sin tid indgik med blandt andre Edition Wilhelm Hansen. Typisk modtager forlagene 1/3 af beløbet, mens Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens Legat får 2/3. Både forlag og legat mister fra årsskiftet indtægter i millionklassen. Legatet Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat fik sidste år godt 3 millioner kroner ind som indtægter fra kunstnerrettigheder. Legatet har i forvejen en formue på 148 millioner kroner, som er placeret i aktier og obligationer og hvert år giver et stort afkast. I år 2000 blev der uddelt knap 5 millioner kroner i legater og hæderspriser. Ifølge Carl Nielsen Legatets administrator, advokat Søren Bagger, bliver legatets indtægter halveret, når ophavsretten på komponisten ophører, og det kun er afkastet fra investeringerne, der vil skæppe i kassen. Det får konsekvenser for legatets aktivitet. »Legatets hovedformål er den årlige uddeling af hæderspriserne, så den fortsætter. Men når indtægterne falder, er vi nødt til generelt at drosle ned og nøjes med at uddele 60-65 procent af, hvad vi gør i dag. Det betyder, at støtten til øvrige projekter bliver mindre, så dansk musikliv som sådan kommer til at mangle en indtægt«, siger Søren Bagger. Sidste års legatmodtagere var blandt andre Det Kongelige Bibliotek, som i en periode har fået 800.000 kroner årligt som støtte til 'Carl Nielsen Udgaven'. Radiosymfoniorkestret fik 700.000 kr. Gladsaxe Teater fik 150.000 kr. og mindre beløb blev givet til Odense Symfoniorkester, Det Kongelige Teater og andre danske kulturinstitutioner. I alt blev der uddelt 3,5 millioner kroner til 25 modtagere. Desuden blev 1,5 millioner givet som hæderspriser. Udgaven 'Carl Nielsen Udgaven' på Det Kongelige Bibliotek har siden 1994 modtaget et årligt driftstilskud fra legatet. Niels Krabbe er leder af Carl Nielsen Udgaven og fortæller, at tilskuddet er meget vigtigt for projektet. »Den årlige bevilling medfører, at vi har råd til at lade medarbejderne på udgaven forske i 25 procent af deres arbejdstid. Det er simpelthen et rekrutteringsspørgsmål. Jeg tror ikke, at vi kan fastholde medarbejderne, hvis de udelukkende skal sidde og tygge noder og ikke får lov til at forske«. Hvorvidt legatet fortsat vil støtte 'Carl Nielsen Udgaven' er uvist, men Niels Krabbe er optimist. »Legatet har jo en stor formue, og der er på ingen måde blevet udsendt signaler om, at støtten ophører næste år«. Niels Krabbes optimisme er generel, når han taler om ophøret af ophavsretten på Carl Nielsen. De medfører nemlig også, at Carl Nielsen Udgaven endelig kan trykke samtlige komponistens værker uden at skulle købe dem fri først. I øjeblikket må Niels Krabbe og hans medarbejdere kun røre ved de værker, som forlaget Edition Wilhelm Hansen har rettighederne til. Men flere af komponistens hovedværker, blandt andet fløjtekoncerten og klarinetkoncerten, tilhører forlaget Samfundet - indtil årsskiftet, hvor alle Carl Nielsens værker bliver frie. »Nytårsmorgen 2002, når ophavsretten er væk, står vi klar til at trykke værkerne. Al forskningen omkring musikken har vi klaret, forskningen er jo fri i Danmark, så vi mangler kun at trykke selve noderne, og det påbegynder vi så snart, vi må«, siger Niels Krabbe og tilføjer, at Carl Nielsens 6. Symfoni er et andet af de værker, som forlaget Samfundet ejer rettighederne til. Men 'Carl Nielsen Udgaven' købte det fri for nogle år siden og trykte det samtidig med komponistens fem tidligere symfonier. På Det Kongelige Bibliotek er 'Carl Nielsen Udgaven' i øvrigt ikke den eneste afdeling, der glæder sig til årsskiftet. I håndskriftafdelingen ser de frem til at hele Carl Nielsen-arkivet, med undtagelse af de få breve der er klausul på indtil 2016, bliver åbnet for offentligheden. Forlagene Nodeforlaget Edition Wilhelm Hansen har rettighederne til 85 procent af Carl Nielsens værker og står også for distributionen af 'Carl Nielsen Udgaven'. Ifølge direktør Tine Birger Christensen tjener forlaget årligt omkring en million kroner på Carl Nielsen. Opkrævningerne fra KODA udgør en del af beløbet, men forlaget modtager også penge fra pladesalg, fra andre nodeforlag, der trykker Carl Nielsens værker og fra udlejning af nodemateriale. Ved årsskiftet mister Edition Wilhelm Hansen en stor del af indtægten. »Vi har jo gyngerne og karrusellerne, og Carl Nielsen er absolut en af dem, vi har tjent på, siden han blev 'genoplivet' i 1995«, siger Tine Birger Christensen. Med genoplivning hentyder hun til, at ophavsretten tidligere ophørte 50 år efter ophavsmandens død. Det vil sige, at Carl Nielsen egentlig blev frigivet i 1981. Men i 1995 blev ophavsretten forlænget til 70 år på grund af ensretninger i EU, og Carl Nielsen kom ind under ophavsretsloven igen. »Det var først ved genoplivningen, at vi for alvor fik glæde af Carl Nielsen. Indtil slutningen af 1970'erne blev hans musik ikke spillet så meget. Men da Radiosymfoniorkestret begyndte at turnere med hans musik, og udenlandske dirigenter som Bernstein fik øjnene op for ham, skete der virkelig en opblomstring«, fortæller Tine Birger Christensen. Når forlagets indtægt falder, vil det især få konsekvenser for nye komponister. Tine Birger Christensen sammenligner forholdene med dem, der er på bogforlagene. De gamle klassikere finansierer smalle lyrikudgivelser. På samme måde har Edition Wilhelm Hansen råd til at satse på nye komponister, så længe de gamle stadig spiller penge ind. »Nye komponister er en stor investering. Det koster mindst 100.000 kroner at udgive et nyt partiturværk. Hvis det kun bliver spillet én gang, får vi 5.000 kroner ind. Men en del af forlagets opgave er jo at give komponistspirer en chance og holde dem i live. Indimellem føler vi os som en anden kulturinstitution, vi modtager bare ikke statsstøtte«, siger Tine Birger Christensen. Kommercielt brug Forlagsdirerektøren fortæller, at mange har svært ved at acceptere afgifterne på musik. Hun nævner blandt andet, at organisationer for unge komponister mener, at jo længere tid man betaler til de døde, jo mindre er der tilbage til de levende. I film- og reklamebranchen er der også utilfredshed med afgifterne. »De glemmer i hvert fald tit at medregne musikken i deres budgetter. Fra årsskiftet vil Carl Nielsens værker sandsynligvis blive brugt langt mere i kommercielle sammenhænge, fordi han bliver nemmere og gratis at udnytte. Man skal ikke længere spørge Legatet om lov, når beskyttelsen ophører«, forklarer Tine Birger Christensen, som i øvrigt mener, at det har en opdragende effekt, at man skal betale for at udnytte musik. Men er det ikke positivt for dansk musik generelt, hvis Carl Nielsen bliver mere udbredt? »Selvfølgelig er det glædeligt med et større kendskab til dansk musik i hele verden. Men effekten af den slags er som regel mindre, end man forventer. Nogle tror, at bare man har lokomotivet, følger de andre med, men den holder altså ikke«. Forbrugerne Det er svært at spå om, hvor meget ophøret af ophavsretten på Carl Nielsen vil influere på fremtidens koncertprogrammer, og på den musik, der bliver spillet i radioen og på offentlige steder. DR og TV 2 vil ikke mærke ophøret, da de hvert år betaler et fast beløb til KODA, som er uafhængigt af, hvad der bliver spillet. Landsdelsorkestrene har på samme måder en fast aftale med KODA. Eksempelvis betaler Odense Symfoniorkester 250.000 kroner årligt uanset repertoire. Men landets amatørorkestre og de mange mindre kammerensembler vil nyde godt af ophøret. Heriblandt Det Jyske Ensemble, som hvert år spiller meget Carl Nielsen. »Sidste år betalte vi omkring 12.000 kr. til KODA, og en stor del af beløbet var for Carl Nielsen. I 2002 planlægger vi at spille et specielt program, der hedder 'Rued Langgaard versus Carl Nielsen'. Så ophøret af ophavsretten er virkelig perfekt for os«, siger Simon Carlander, der er forretningsfører for Det Jyske Ensemble. I Lyngby Taarbæk Symfoniorkester, som er et af landets bedste og mest aktive amatørorkestre, glæder man sig også over frigivelsen af den fynske komponist. Orkestrets formand, Peter Nilsson fortæller, at de som regel skæver til komponisternes dødsår, når de planlægger repertoire. »Ved koncerter spiller vi som regel tre værker. Og vi sørger altid for at tilrettelægge, så de ikke alle sammen er påvirket af ophavsretsloven. Fra årsskiftet kan vi spille et rent Carl Nielsen-program, og vi kan turnere med forskellige af hans værker«, siger Peter Nilsson.