En unik Knud-ble, designet af Bagsidens initiativ 'Folkesagen han skal hedde Knud' og bygget over den landskendte Bambolina Air Plus Dry Care fra sønderjyske Bambo A/S i Aabenraa, føjer sig nu til den lange række af vægtige argumenter for, at prinsesse Alexandra og prins Joachim giver deres andenfødte kongeæt-navnet Knud, når lilleprinsen 4. oktober holdes over dåben i Møgeltønder Kirke. De 300 medarbejdere i den 100 procent danskejede virksomhed i grænselandet venter blot på et signal fra Folkesagen, inden maskinerne begynder at snurre. »Vi er klar til at producere ud fra det design, som Folkesagen har udviklet. Men hvis slutbrugeren - altså lilleprinsen - har særlige ønsker, er vi meget villige til at indgå i en dialog. Måske kunne man trykke små kongekroner på selve bleens yderste lag, så man i skiftesituationen kan se, at der er tale om et ganske særligt barn«, siger Bambos adm. direktør, Arne Terp-Nielsen, og tilføjer: »Vi kan som noget enestående trykke i op til seks farver på folien - på selve bleen. Men guldtryk kan vi altså ikke klare«. Folkesagen - der er under protektion af Hans Excellence og elefantridder, orlogskaptajn Christian Frederik Franz Knud Harald Carl Oluf Gustav Georg Erik Greve af Rosenborg, arveprins Knuds yngste søn og dronning Margrethes fætter - og i grænselandet repræsenteret ved hr. ambassadør Ingolf Haase, Slotsgaden 28, Møgeltønder, 6270 Tønder - valgte netop Bambolina Air Plus Dry Care på grund af dens nyudviklede permeable superabsorber, der fordeler væsken ud i hele bleens længde, og det spillede afgjort også ind, at produktet qua såvel stærktsugende kernestruktur som et særligt high-loft non-woven mellemlag - 'Top Dry' - hurtigt fordeler vådstof ned i bleen. Læg dertil den optimale pasform, og valget var både let og logisk. Folkesagen vil, såfremt lilleprinsen gives navnet Knud, sørge for et års forsyninger af den unikke Knud-ble, som en Bambo-chauffør med passende mellemrum vil levere lige til porten på Schackenborg Slot. »Den successive leverance påtager vi os gerne. Vi ligger jo lige i nabolaget«, pointerer Bambos førstemand. Folkesagen har på bare få uger, støttet af næsten 3.000 klik på det enestående Knud-o-meter på www.politiken.dk, formået at give folket mæle i det vigtige navnespørgsmål. At sagen binder land og by sammen understreges tillige af det faktum, at københavnervirksomheden NetMester af egen drift har oprettet en særlig internetside: www.folkesagenhanskalheddeknud.dk, hvorfra man sendes direkte til Knud-o-metret og til Keld Heicks og Steen Bostrups følte fremførelser af Folkesagens slagsang, 'Kald knægten for Knud', der med tekst af Morten Holm-Nielsen, og i Heicks version med musik af Tex Atchison, gribende reflekterer bevægelsens iboende poesi. Det går nu engang lettere, når man løfter i flok.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen