Omkring en halv million døve eller hørehæmmede danskere får fra udgangen af år 2003 mere for deres licenspenge. Som en del af medieforliget bliver det nu skrevet ind i DR og TV 2's nye public service-kontrakter, at de to tv-stationer som minimum skal undertekste deres nyhedsudsendelser klokken henholdsvis 18.30 og 19.00. Derudover skal partipræsentationsprogrammer og partilederrunden under folketingsvalg fremover været tekstet. Kun ti minutters nyheder dagligt »Døve betaler licens som alle andre, men alligevel er der kun 10 minutters tv-nyheder dagligt, og de ligger i arbejdstiden. Op til valg har de døve ikke kunnet høre, hvad der blev sagt, og ofte ikke anet, hvem de skulle stemme på. 11. september var der ingen tekstning, så de anede ikke, hvad der foregik. Det er jo forkert. Nyheder skal være en menneskeret«, siger de konservatives medieordfører, Carina Christensen, der har fået trumfet de nye regler igennem. Det har altid stået i public service-kontrakterne, at tv-stationerne er forpligtet til at vise særlige hensyn til døve og hørehæmmede, men ikke i hvilket omfang. Millionregning Præciseringerne betyder en millionregning til DR og TV 2 i indkøb af et digitalt talegenkendelsesprogram og et simultantolkningssystem, så der kan komme tekst på direkte nyheder og »begivenheder af stor samfundsmæssig interesse«. Skulle TV 2 blive privatiseret, er den nye ejer også forpligtet til at overholde de nye krav.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce