Dansk film får nu en enestående chance for at markere sig på det lukrative amerikanske marked. Det sker fra 16.-26. januar, hvor ikke færre end tre danske spillefilm og to dokumentarfilm deltager i Sundance Film Festival i Salt Lake City. Som første danske film nogensinde deltager Thomas Vinterbergs med spænding imødesete 'It's All About Love' i festivalens Premierekategori, som ellers primært er forbeholdt amerikanske film. Derudover får Nicolas Winding Refns opfølger for 'Pusher' og 'Bleeder', 'Fear X' med John Turturro i hovedrollen, verdenspremiere i kategorien World Cinema, hvor også Susanne Biers dogmesucces 'Elsker dig for evigt' deltager. Endelig vises Jørgen Leths dokumentarfilm 'Nye scener fra Amerika' og Jesper Jargils 'De lutrede' i kategorien 'World Documentary'. Startet af Robert Redford Sundance Film Festival blev startet af filmskuespilleren og -instruktøren Robert Redford tilbage i 1981, for at give de uafhængige mindre film en platform over for de store Hollywood-producerede film, og den har med årene vokset sig til en af USA's mest betydningsfulde filmfestivaler. Og Salt Lake City bliver på det nærmeste løbet over ende af nye spændende filmfolk blandet med ældre garvede kræfter de ti dage i januar. Detektiven synger igen Billy Bob Thornton og Morgan Freeman har hovedrollerne i åbningsfilmen 'Levity' af Ed Solomon, og i hovedkonkurrencen deltager bl.a. en filmatisering af Dennis Potters meget roste britiske tv-serie 'Den syngende detektiv' med Robert Downey Jr. og Mel Gibson på rollelisten. Der bliver comeback til Dustin Hoffman i filmen 'Confidence' og Bob Dylan har en større rolle som kultmusikeren, der aldrig får et hit, i filmen 'Masked and Anonymous'. Også Oliver Stones blanding af dokumentar og spillefilm 'Comandante', om Stones' personlige møder med Cubas præsident Fidel Castro, imødeses med spænding. Andre skandinaviske bidrag Bortset fra Danmarks fem film er der kun to andre skandinaviske bidrag i Sundance. Baltasar Kormakurs islandske 'Havet' og Unni Straumes norske 'Musik for bryllupper og begravelser' deltager begge i World Cinema.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen