Foråret er ved at komme til Horsens, og postbuddet har travlt som altid. Men i dag lidt mere end ellers. Det er nemlig første gang, danske brevskrivere kan få en portorabat på to rigsbanksskilling, hvis de sender deres korrespondance ud på rejse med noget så nymodens som et frimærke. Datoen er 1. april 1851. Og lige præcis den dag har været alt andet end aprilsnar for senere frimærkesamlere. I dag eksisterer der - så vidt vides - kun tre af de ældste danske frimærker med et stempel fra første udgivelsesdag. Og et af dem ligger i Heino Jørgensens bankboks. Stemplet i Horsens. »De første danske frimærker fra 1851 er ikke så sjældne og kan sagtens købes for 300-400 kroner. Men dét her ligger på over 50.000 kroner«, smiler frimærkeentusiasten, der bogstaveligt talt er danmarksmester i sin hobby. »Frimærket blev fundet tilfældigt i en bunke af andre gamle mærker og blev første gang solgt for et par hundreder koner, fordi man ikke var opmærksom på stemplet. Siden blev det solgt på auktion, hvor en velhaver købte det og siden solgte det til mig. Man har hidtil troet, at der kun fandtes to af slagsen. Men så i 2001 dukkede der pludselig et tredje mærke op i en samling fra Jylland, der havde ligget gemt væk i 50 år«, siger filatelisten og kigger kærligt på den rødbrune lap papir. »Dengang var det jo kun købmænd og adelen, der skrev breve. Og så medlemmerne af kongehuset, men de slap for at betale porto«. Til daglig sidder Heino Jørgensen blandt hobevis af flyttekasser med frimærker, som folk indleverer til vurdering i det frederiksbergske auktionshus Thomas Høiland Auktioner. Her er danmarksmesteren tilknyttet som vurderingsekspert med speciale i Danmarks ti første frimærker fra 1851 til 1863. »Folk kommer tit ind med en bunke gamle frimærker, som de har fundet på loftet. Eller som sidder på et brev, der har ligget skjult i en bog i mange år«. Og nogle gange er der bonus. »For eksempel fik vi for et par år siden besøg af en elektrikerlærling, der havde fundet en vinkasse med gamle breve på et loft i en københavnerejendom, som man var ved at sætte i stand. I bunkerne fandt vi et brev med porto sendt fra Færøerne til Danmark i 1850'erne. Det blev solgt for 125.000 kroner«. Breve fra H.C. Andersen I næste måned sælger Heino Jørgensen hele sin frimærkesamling på en auktion i Århus. Fem guldmedaljer for herligheden - der løber op i flere millioner kroner - er nok, synes han, så fremover stiler han efter at blive danmarksmester i en ny frimærkedisciplin. »Men jeg vil ikke røbe, hvad jeg nu samler på, for så går markedsprisen op. Man skal være lidt af en idiot for at bruge så mange penge på det her. Men det er også en særdeles god investering, hvis man ved, hvad man køber. Og så er det jo en spændende hobby«. »Jeg har altid elsket frimærker. Det startede som barn, fordi min mor altid gav mig årets juleark i julegave. Og så har det jo bare grebet om sig«. Det er sjældent, samlerne kender frimærkernes baggrund helt fra stempeldatoen. Men i visse tilfælde følger kuverten - og dermed historien - med. »Som det her kærestebrev, sendt af en Nina fra Hirschholm til en mand i København 2. marts 1858. Postbuddet kunne altid se, når han bar rundt på et kærestebrev, fordi man pyntede kuverten med tegnede blomsterranker«. »Men vi læser sjældent brevene så nøje. Det er jo lidt dyneløfteri«. Nogle gange er det dog en anelse svært at dæmpe nysgerrigheden. Som når brevet for eksempel stammer fra selveste H. C. Andersen. Dem har Heino Jørgensen selv to af og er nu ved at sælge et tredje for en kunde. Dette brev er sendt fra København 22. august 1873 til digterens gode ven - og økonomiske hjælper - Edgar Collin. Frimærket er intet værd. Men fordi det sidder på en kuvert, der er sendt af den verdenskendte dansker, er det en helt anden snak. »Jeg har selv haft en hel samling H.C. Andersen-breve. Det ene brev solgte jeg til en udenlandsk samler for 40.000 kroner«. »Brevet havde jeg fundet tilfældigt - sammen med et andet fra H.C. Andersen og et fra engelske dronning Victoria - i en flyttekasse. Jeg fik hele kassen for 1.400 kroner, fordi auktionshuset ikke vidste, at kassen indeholdt andet end gamle autografer fra for eksempel Poul Reichhardt og Stauning«, smiler Heino Jørgensen. Verdens første frimærke blev udstedt i England 5. juni 1840. Fem år senere var Brasilien, Schweiz og USA med på moden, der snart bredte sig over det meste af verden. Og det internationale postvæsen fungerede forholdsvis effektivt bare få år senere. For eksempel gemmer Heino Jørgensen på et brev, der er sendt fra København 2. november 1865 og ankommet til England tre dage senere. »Så hvis postvæsnet synes, de er hurtige i dag, så gik det altså absolut ikke langsommere i 1860'erne«.