Et svensk 3 skilling-frimærke fra 1855 er noget mere værd end sin egen vægt i guld. Faktisk regnes frimærket for at være den mest kostbare genstand i verden i forhold til vægt og størrelse.
Omkring 44 millioner kroner regnes frimærket at skifte hænder for, når det skal under hammeren i Genève næste uge. Det lille gule frimærke, der skulle have været grønt, men blev fejlfarvet, blev udstedt i Sverige i 1855 og sat på et brev og frankeret i 1857.




























