Den tyske plakatkunstner Klaus Staeck er en gammel ven af Dansk Plakatmuseum i Århus. Det har nu fået det meget konkrete resultat, at Staeck har overdraget sin samling af Joseph Beuys-plakater til museet for en symbolsk betaling. Joseph Beuys (1921-1986) regnes for den væsentligste kunstner i efterkrigstidens Tyskland, så med denne erhvervelse har plakatmuseet fået en betydelig saltvandsindsprøjtning. Stor betydning for Bjørn Nørgaard I moderne kunsthistorie står Beuys som en mytisk skikkelse gennem sine kontroversielle sociale aktioner, der også satte spor i tressernes og halvfjerdsernes danske kunstdebat. Særlig betydning fik han for medlemmerne af Den Eksperimenterende Kunstskole, især for billedhuggeren Bjørn Nørgaard og komponisten og billedkunstneren Henning Christiansen, som deltog i flere af Beuys aktioner. Skudt ned og samlet op Beuys fornægtede det traditionelle kunstbegreb og foretrak at konfrontere og engagere publikum direkte gennem f.eks. installationer og aktioner, som kunne gribe direkte ind i samfundsdebatten. Sin typiske brug af fedt og filt hang sammen med hans egen historie som tysk jagersoldat under 2. verdenskrig. Efter at være blevet skudt ned i 1943 blev han samlet op af tatar-nomader, som for at holde ham varm pakkede ham ind i netop fedt og filt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Johanne Poulsen