Helmut Newton undslap nazisterne, da han, en 18-årig jøde, flygtede fra Berlin i 1938. Nu, 65 år efter, vil han skænke sin fødeby sit livsværk: De over 100.000 billeder, der skabte hans verdensry som fotograf. Hans arkiv skal anbringes i en prægtig bygning nær banegården Zoologischer Garten. Det var den sidste bygning han så, da toget i 1938 rullede ud af Berlin, har han siden fortalt. Finansiering fortsat hemmelig Planen er, at det svulmende arkiv skal være grundlaget for et nyt 'center for fotografi', hvor man især vil dyrke mode- og pressefotos. Hvordan det skal finansieres, er fortsat en hemmelighed. Sandsynligvis løftes sløret, når Newton på onsdag skriver under på en aftale, der signeres af Berlins overborgmester, Klaus Wowereit, og den tyske kulturminister, Christina Weiss. Det har taget fem år at nå til enighed med Helmut Newton. Og undervejs har han forhandlet med andre byer, der er bedre ved muffen end Berlin. Nøgternt set er den tyske hovedstad et fallitbo, så hvor skulle man tage pengene fra til et nyt fotomuseum? Det forlyder, at løsningen bliver en fond, som i høj grad fyldes op af Newton selv. Han er hovedrig, har i årevis været en af verdens højest betalte fotografer, og han har ingen børn til at arve formuen. Fotoby At det trods alle vanskeligheder kom til en aftale med Newton, skyldes ikke mindst en anden gammel berliner, Heinz Berggruen, der gik i eksil af samme grund som Newton. Berggruen, der skabte sig et stort navn som kunsthandler og -samler i Paris og New York, skænkede for få år siden sin fornemme samling af moderne kunst til byen Berlin. Det var Berggruen, der kom på ideen med at placere Newtons gave i det tidligere kunstbibliotek i Jebenstrasse, lige over for banegården Zoologischer Garten, et af hovedstadens trafikale knudepunkter. Berlin vil være førende fotoby Ejendommen, opført i sidste halvdel af 1800-tallet, skal nyindrettes til museumsbrug. 5.000 kvadratmeter står til rådighed. Håbet er, at man vil kunne åbne for publikum til næste forår. Dermed vil Berlin stå stærkere i kampen med Hamburg og Køln, der også stræber efter at blive Tysklands førende 'fotoby'. I Berlin findes righoldige samlinger af fotografier, men hidtil er det ikke lykkedes at oprette et permanent fotomuseum - pengemangel. I 2000 fik berlinerne et indtryk af, hvad de har i vente, da Neue Nationalgalerie arrangerede en stor retrospektiv Newtonudstilling. I Danmark kan man for tiden opleve hans billeder på Arken i Ishøj, der viser 90 optagelser, udvalgt af mesteren selv. Blik for ben Allerede som 16-årig gik Helmut Newton i lære som fotograf, og allerede da med et usædvanligt blik for kvinder. I sin selvbiografi fortæller han, hvordan hans far, en buksefabrikant, sukkede: »Min dreng, du ender i rendestenen. Du har ikke andet i hovedet end piger og fotografier«. Sidstnævnte observation var præcis, derimod slog profetien for sønnens fremtid fejl. Helmut Newton endte i det internationale jet-set, beundret og forkætret for sin radikale fornyelse af modefotografiet. Umanérligt langbenede kvinder på umanerligt høje hæle blev hans vandmærke. Flugten fra Berlin i 1938 gik over Singapore til Australien. Først i 1957 vendte han tilbage til Europa. I dag bor han og hans kone, June, i Monaco, men den gamle berlinerdreng er stadig australsk statsborger. Om få dage fylder han 83.