Den israelske ambassadør fortryder ikke, at han gik amok på et kunstværk på Stockholms Historiske Museum i fredags. Kunstværk er 'en politisk provokation' Ambassadør Zvi Masel siger efter et timelangt møde med en embedsmand fra det svenske udenrigsministerium, at Israel fortsat håber på, at kunstværket 'Snehvide' bliver fjernet. »Det er ikke et kunstværk. Det er en politisk provokation«, siger Zvi Mazel til den svenske avis Dagens Nyheter. Israel har fortsat ikke besluttet sig for, om man i protest mod kunstværket vil trække sig fra en konference om folkemord i Stockholm i næste uge. Spontant angreb Mazel siger, at han handlede spontant, da han gik til angreb på kunstværket. »Jeg kunne ikke tro det, jeg så. Jeg bad den ansvarlige chef om at fjerne kunstværket. Han sagde, at det var umuligt. Så hørte jeg mig selv sige, at hvis ikke de kunne gøre det, så ville jeg selv gøre det«, siger Mazel. Han siger, at han troede, at en regering i et demokratisk land som Sverige har ret til at gribe ind også mod en museum, hvis 'en vis streg bliver overtrådt'. 'Kunstværk opfordrer til folkemord' Men ambassadøren afviser at have forbrudt sig imod nogen lov. »Det, jeg gjorde, har ikke med lov at gøre. Det var et forsøg på at gøre offentligheden opmærksom på noget, som er monstrøst og rettet mod det jødiske folk, og som opfordrer til folkemord«, siger den israelske ambassadør i Sverige. Mazel var indkaldt til møde med det svenske udenrigsministerium for at give en forklaring om, hvad der skete fredag på museet. Mazel: Nøgternt møde Mødet var ifølge Mazel 'nøgternt', og han forventer ikke, at relationerne mellem Israel og Sverige har lidt skade på grund af episoden. Embedsmanden fra det svenske udenrigsministerium understreger, at Mazel ikke var indbudt til møde for at sige undskyld, men at han blev gjort bekendt med, at den svenske regering finder hans handlinger på museets uacceptable.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.