Når 'Terkel i knibe' i dag har premiere over hele landet, placerer antallet af biografer - ikke mindre end 75 kopier - for en gangs skyld en dansk tegnefilm i 'Krummerne's kategori for forventet popularitet hos mindreårige, såvel som fuldvoksne danskere, med en svaghed for Anders 'Anden' Matthesens usentimentale, men tidssvarende humor. Årets hattrick-scorer i dansk showbizz - med eget stand-up-show, titelrollen i Østre Gasværks Spies-succes 'Simon' og en tiljublet tv-kalender 'Jul på Vesterbro' - lægger ikke alene stemmer til samtlige figurer i filmen, herunder også Onkel Stewart med skipperskæg og orkanbrandert, som vi kender ham fra 'Jul på Vesterbro'. Den bygger også trofast på 'Anden's egen fortælling om drengen Terkel med de åndsfraværende forældre og alderssvarende tandbøjler, kendt og elsket som radioføljeton og derefter kult-cd. Men det er samtidig urpremiere på en original dansk animationsteknik, der kan gå hen og skabe filmhistorie. Med sin kombination af konkurrencedygtig effektivitet og uhørt prisbillighed vil 'Terkel in trouble' blive modtaget med en for danske film helt usædvanlig interesse, når den efter ærefuld udvælgelse vises på den ansete Tribeca Film Festival i New York allerede i begyndelsen af maj i år. Hjemmelavet teknik Med 'Anden' som ophavsmand og med 'Simpsons', 'South Park' og 'Muppet Show' som erklærede animationsfilm-forbilleder kan det jo dårligt blive helt tamt. Men større verdensstjerner end folkene bag 'Terkel i knibe' har før måttet klippe kløerne og polere sproget af hensyn til et stort budget, med strikse investorer i rollen som det store, anonyme markeds smagsvogtere. Med »en svag karakter og en billig fantasi«, som Kim Larsen sang, gør man klogere i også at holde sig til et billigt budget. Så det har A-Film og selskabets bagland, Egmont og Nordisk Film, gjort: Takket være instruktørernes splinternye, hjemmelavede og topøkonomiske blandingsteknik har kun 12-15 dygtige animatorer behøvet pukle i fire måneder for at producere Danmarks første fuldt computeranimerede spillefilm - en opgave, der ellers ville have taget et år eller to for mindst det dobbelte antal medarbejdere. De første tegninger til story-boardet blev til for nøjagtig ét år siden - et uhørt lyntempo for en animationsfilm. Teknikken - vi ku' jo kalde den And-imation - kombinerer computergenererede figurer, plottet ind som 3-dimensionale koordinatsystemer efter den efterhånden velkendte metode, med en slags motioncapture, hvor dukkerne bare bevæges ved hjælp af pc-musen i stedet for dén tekniks ellers traditionelle 'hånd i ryggen på handskedukken'. Og hvor ét tryk på tastaturet f.eks. får figuren på skærmen til at blinke med øjnene osv. Én animator kan dermed alene ved skærmen skabe meget længere sekvenser på samme tid, som ellers går med at producere kun to-tre sekunders film ad gangen. Resultatet står teknisk og motorisk ikke tilbage for f.eks. de 'Toy Story'-film, der kostede Disney & Pixar den mangedobbelte investering af arbejdskraft, tid og lønninger. Med sit budget på beskedne ti millioner kroner - halvdelen fra Filminstituttet, to mio. fra TV 2 og resten fra Nordisk Film selv - har 'Terkel i knibe' også kun kostet en tiendedel af A-Films forrige store satsning, den håndtegnede 'Hjælp, jeg er en fisk'. Dén var 40-årige Stefan Fjeldmark også med til at instruere, ligesom 'Terkel i knibe'. Men denne gang sammen med hidtil uprøvede kræfter, instruktørdebutanterne Kresten V. Andersen og Thorbjørn Christoffersen, begge 25 og uddannet på Animationsværkstedet i Viborg forud for ansættelsen hos A-Film for kun to-tre år siden. Der er skruet op 'Terkel i knibe' følger stort set dialogen fra Matthesens radio- og cd-versioner, som i sig selv var vilde. Men tværtimod at nedtone historien »har vi snarere prøvet på at toppe hans ideer, enten med noget komik eller noget splat«, forklarer Kresten V. Andersen med et grin og et sprog, der i et glimt minder om Terkels ven Jonas - en sej gut fra Albertslund med en jernstang i lommen og et sprog som en rapper. Både horror og grin udbygges yderligere i filmen, supplerer Stefan Fjeldmark: »Matthesens historie begynder jo som en mobningshistorie, der så pludselig svinger over og ender ude i skoven i en ret uhyggelig sekvens. Det gyseragtige har vi nu plantet i filmen allerede fra introen, for at etablere det som en forventning fra starten, og vi genoptager det undervejs med Terkels splattede mareridt, der jo også er en pastiche på genren«. »Fra hørespillet har vi for eksempel også 'skruet op' for den scene, hvor Terkel sætter sig på en edderkop. Det viser sig jo at have betydning i historien, så vi har givet den detalje mere plads«, siger Thorbjørn Christoffersen, der under produktionen især har interesseret sig for story-boardet og historiens flow. Kresten V. Andersens hovedinteresse er det visuelle, stilen, lyset og farverne, men begge har de sideløbende med instruktionen af helheden puklet som animatorer på linje med resten af holdet. Stefan Fjeldmark, trioens veteran med erfaringer helt tilbage fra 'Valhalla'-tegnefilmen i 1980'erne, har især interesseret sig for omsætningen af Matthesens rent verbale føljeton til en historie fortalt i billeder. »Det er næppe på den store udstyrsmålestok, dansk eller nordisk film skal hævde sig på verdensmarkedet«, mener Stefan Fjeldmark. »Det, der herhjemme virker meget dyrt og stort, syner alligevel ikke af så meget i verdensmarkedets øjne. Men så må vi gøre så meget mere ud af selve historien: Skære alt unødvendigt væk for at koncentrere os om det væsentlige, og - lidt som i dogmefilmene - erstatte dyr produktionsteknik med få, men ekstremt dygtige 'skuespillere', dvs. animatorer. Måske bliver vi dermed bedre end større landes filmfolk til 'at koge suppe på en sten' - men få en original og nærende servering ud af det«.