Danmarks Designskole skifter netop nu ansigt fra håndværkspræget skole til 'designuniversitet', hvor en række værkstedskyndige lærere forsvinder til fordel for teoretikere og forskere. Elever, undervisere og designere frygter, at det skubber den praktiske arv ud, som er grundlaget for dansk design. 'Virker absurd' »Når dansk keramik eksempelvis står enormt stærkt i udlandet lige nu, er det på grund af det originale håndværk. Det virker absurd at udsulte den nære tilgang, når dansk design lever på netop den i konkurrencen«, mener den anerkendte keramiker Steen Ibsen, der har sagt sit job som afdelingsleder op efter 11 år på skolen. Både lærere og elevgrupper har klaget til skolens ledelse og Kulturministeriet. Den danske modedesigner Malene Birger følger selv udviklingen som censor ved skolen og bakker dem op: »Det er underligt, at man i en tid, hvor der netop er mest fokus på dansk mode, vælger at fjerne de vigtigste kvaliteter i uddannelsen. Jeg lægger selv vægt på, at de designere, jeg ansætter, kan deres håndværk«, siger hun. Rettet mod erhvervslivet Ændringerne på skolen retter sig dog netop mod at gøre uddannelsen mere interessant for erhvervslivet - men i en bredere forstand. Rektor Gøsta Knudsen oplyser, at halvdelen af skolens færdiguddannede elever fra visse grene i dag er jobløse. »Vi vil gerne uddanne andet og mere end den klassiske designguru, der bor i penthouselejlighed og er et kendt navn. Vi vil lave designere, der kan bruges bredt af industrien, arbejde med koncepter og branding og fungere tværfagligt«, siger han. 'Håndværket skal være på plads' Skiftet følger en evaluering fra 2000, der efterlyste mere teori og forskning på designuddannelsen. Lærerne håbede, at skiftet ikke ville ske på bekostning af den praktiske arv. »Vi skal ikke have en syskole, men håndværket skal være på plads. Du kan ikke bryde grænser, hvis du ikke ved, hvad du skal bryde dem med«, siger faglærer Jette With, der har oplært de modedesignere, der markerer sig internationalt for tiden. Hun har også netop sagt op.