I mange år kunne man høre Celli Freifeldt beklage udviklingen. Unge beklædningsdesignere bliver ikke længere oplært i skrædderkunstens gyldne og grundlæggende principper om perfekt tilskæring og proportionering. Det meste er sjusk og elendig tilpasning. Snart ved ingen, hvordan man »bygger en skulder«, eller hvordan man får ryggen på en jakke til at sidde uden en fold. LÆS OGSÅ'Design og Håndværk' skal erstatte sløjd og håndarbejde Begge dele og mere til kunne den gamle skræddermester udføre til perfektion, det var simpelthen hans fornemme kendemærke, skattet og værdsat af hans faste kundekreds af kvinder, herunder mange i det danske og norske kongehus. Ikke mindst dronning Ingrid forsynede sig med stilfulde dragter hos Celli Freifeldt, der allerede for mange år siden blev kongelig hofleverandør. Voksede op med stof og knappenåle Forældrene immigrerede til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. De var russiske jøder, og lille Celli voksede op mellem stofstumper og knappenåle i moderens systue i Kingosgade. Et af hans første bidrag til skrædderkunsten var tilpasning og syning af jakkelommer.
Da har han ikke været meget mere end 12, men kom herefter i rigtig lære, først hos en skrædder på Frederiksberg, siden hos en skrædder i Gävle, fordi det var under krigen. LÆS OGSÅDesignoprør: Dansk håndværk trues Som fuldt uddannet skræddersvend med styr på saks, nål og tråd blev han cheftilskærer i det for længst hedengangne Fonnesbech, der hvor det bedre borgerskab fik syet og gjorde deres indkøb, men allerede nogle år efter fik han lyst til at klare sig selv, og under navnet Celton begyndte han – ofte med forbillede i de nyeste svingninger fra Paris – at sy førsteklasses damekonfektion til de fornemme saloner og dyre afdelinger i tidens forretninger og stormagasiner, Jac. Olsen, Fonnesbech, Westerbye, Crome & Goldschmidt, Magasin og Brdr. Andersen. Ridder af Dannebrog Samarbejdet med de forskellige stoppede med de såkaldte ’fattigfirsere’ i 1990, hvorefter Celli Freifeldt udelukkende koncentrerede sig om det eminente håndværk fra lokalerne på Amagertorv, og selv om datteren Annette Freifeldt for længst har taget over, følger han stadig med i værkstedets gøren og laden.





























