En dag først i 1950’erne tog en ung, forelsket mand turen fra København til Frederiksværk.
Han havde ikke mange penge; der var grænser for, hvad han kunne få for de skitser og portrætter, han solgte rundt omkring, men Grete, hans forlovede, skulle have en gave. Og Jens Quistgaard havde designet en fin lille gryde specielt til hende. Med en skrøbelig gipsmodel »så tynd som et strudseæg« troppede han op hos Jernstøberiets ledelse og spurgte, om de ikke kunne støbe en gryde i stål til hans kæreste. Den dag ændrede Jens Quistgaards liv sig totalt. Og historien om, hvordan en gryde blev til en hel linje af internationalt anerkendt køkkendesign, fortælles nu i en ny dokumentarfilm knap to år efter designerens død. Det er ikke en historie, særlig mange kender. Ikke herhjemme i hvert fald. Et opslag i Store Danske Designere fra 2008 har ingen Quistgaard med, designbibelen Dansk Design fra 2006 nævner ham i farten med 20 linjer, og Storedanske.dk giver ham et par korte afsnit. Men hjemme i folks køkkenskuffer vil typisk ligge hans lille hajfinne af en dåseåbner fra 1950, og på danske køkkenhylder og loppemarkeder er det ikke sjældent at finde hans svungne sølvbestik, hans organisk buede skåle, fade og isspande i teaktræ eller hans blæste glas og drejede stentøj.
