Røgen er på vej ud af København

En mand napper en smøg og en øl på en pub i Irland i februar i år. En måneden senere var halvdelen af aktiviteterne forbudt. - Foto: AP
En mand napper en smøg og en øl på en pub i Irland i februar i år. En måneden senere var halvdelen af aktiviteterne forbudt. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Californien og New York har gjort det. Irland har gjort det. Og Norge har også for nylig gjort det. Altså forbudt rygning på offentlige områder. Selv om et forbud ikke er nært forestående herhjemme, tyder noget alligevel på, at Københavns gå i byen-steder langsomt er ved at indrette sig på engang at blive røgfrie. Der kommer flere og flere steder, hvor man kan nyde en frokost eller middag, en kop kaffe eller en koncert uden at skulle inhalere andres røg. Røgfrie dage, områder, tidspunkter... Godt nok er det de færreste steder, der endegyldigt slukker cigaretten. I stedet bliver der indført røgfrie dage, røgfrie områder og røgfrie tidspunkter. Et af de nyeste steder på listen er Ølbaren på Nørrebro, der i august måned på forsøgsbasis indførte røgfrie mandage. Også koncertstedet Vega har haft emnet til diskussion flere gange ifølge PR- og informationschef Nicolaj Hyltén-Cavallius. »Vi føler, at det er noget, vi - som et af de største spillesteder - bør forholde os til. Og det er noget, der står helt øverst på vores liste. Vi vil ikke bare sidde og vente på lovgivningen, men i stedet følge udviklingen«, siger han, men kan dog ikke sige noget om, hvornår eller hvordan Vega vil indføre røgfrihed. Unge vil have det røgfrit Og noget tyder på, at holdningen til røg i det offentlige er ved at vende. En undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har lavet, viser, at otte ud af ti unge ønsker begrænsninger for, hvor der må ryges på cafeer og restauranter. Vega dannede rammen for et røgfrit arrangement så sent som i onsdags, da Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen som del af en europæiske ikkeryger-kampagne afholdt koncerten Xhale med The Loft, Bombay Rockers og C21. Langtfra godt nok Også kunstnerne selv er begyndt at tage stilling til rygeproblematikken. Flere koncerter er røgfrie efter musikernes ønske. Det er især amerikanske og canadiske kunstnere, siger Vegas Nicolaj Hyltén-Cavallius og nævner K.D. Lang, Heather Nova, Lloyd Cole og danske Savage Rose, som har spillet røgfrit på Vega. Under disse koncerter har rygende tilskuere måttet fortrække til baren for at ryge. De røgfrie initiativer glæder Kræftens Bekæmpelse, »men det er langtfra nok«, siger projektleder Per Kim Nielsen. »Hvis du vil have det her til at fungere, skal du lave et totalt forbud mod rygning på cafeer og restauranter. Røgen fra rygerafdelingen trænger ind til ikkerygerne, og det er svært at opretholde en respekt for de forskellige afdelinger. Det skal være alt eller intet«, siger han. Restauratører: Behov for generelt forbud Samme synspunkt møder man hos RBF, restauratørbranchens forbund. »Det er et glimrende initiativ, men der er lagt op til, at det skal være gæsternes valg, om de vil sidde i røg eller ej. De ansatte har ikke lov til at vælge. Derfor er der behov for et generelt forbud«, siger miljøsekretær i RBF Henrik Hansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her