Det Danske Filminstitut har igen haft den store støttepung fremme og fundet fem spillefilm som er blevet tildelt den livgivende støtte, der overhovedet gør det muligt at køre projekterne videre. For selv om dansk film har det særdeles godt både kommercielt og kunstnerisk, så er det stadig nødvendigt med støttetilsagn for at idé skal blive til virkelighed i den danske filmverden. Man skal - som vanligt - ikke forvente, at se de helt nye ansigter på listen over støttede film. Hverken på rollelisten eller i instruktørstolen, selvom der dog er flere unge og uprøvede talenter at finde i laget under hovedrollerne. Selv de mest etablerede har altså brug for støtte i den ellers mest kommercielt succesfulde kunstneriske genre i Danmark. Portræt af en moderne dansk forstad Annette K. Olesen indleder i næste uge optagelser til sin næste spillefilm med arbejdstitlen 'Den der sover', et virkelighedsnært portræt af en moderne dansk forstad og menneskene, der bor i den. Anette Støvelbæk, Helle Hertz og Trine Appel er på rollelisten. Filmen modtager betinget DFI-støtte på 7,5 mio. kroner. Der er forventet premiere februar 2006. Ny Bier-film Susanne Bier går i dette forår i gang med optagelserne til spillefilmen 'Efter brylluppet', med historie af Susanne Bier og Anders Thomas Jensen og manuskript af Anders Thomas Jensen. Mads Mikkelsen, Sidse Babett Knudsen og Rolf Lassgaard spiller filmens tre store hovedroller. Filmen modtager DFI-støtte på 7,9 mio. kr. Optagelserne foregår fra midten af maj, og der er forventet premiere i starten af 2006. Wikke og Rasmussen tilbage Wikke og Rasmussen har fået støtte til en ny musikalsk og farverig familiefilm, 'Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger'. Drengen Kalle får en lidt anderledes lillesøster, som har evner, kun Kalle kan se. Da alle de kloge voksne vil skære vingerne af pigen, træder Kalle i aktion sammen med mekanikeren Alf og hans hvide Cadillac. Nicholas Bro og Anders W. Berthelsen er på rollelisten sammen med Michael Wikke og Steen Rasmussen selv. Filmen modtager DFI-støtte på 9,0 mio. Premiere i efteråret 2006. Staho laver svensk film Simon Staho har modtaget støtte til 'Bang Bang Orangutang'. Den succesrige forretningsmand Åke Jönsson elsker sig selv, sin karriere og sin store, dyre bil. Men i et skæbnesvangert sekund forvandles hans liv, og han mister sin kone og sine børn, som han midt i karriereræset har glemt at elske. Pludselig er alting forandret, og han må gå på jagt efter kærligheden. Skuespillerne er svenske, og historien foregår i Sverige. Filmen modtager DFI-støtte på 2,0 mio. Optagelserne foregik i december-januar, og der er forventet premiere i Sverige oktober 2005. Filmskolen i gang med spillefilm Og så lidt nyt; Holdet bag filmskoleafgangsfilmen 'Når lysterne tændes', der vandt en Student-Oscar, har fået støtte til deres første spillefilm, 'Den rette ånd'. Det var det samme hold, som lavede novellefilmen 'Der er en yndig mand', der blev Oscar-nomineret. Instruktøren er Martin Strange-Hansen, der har skrevet manuskript sammen med Flemming Klem. 'Den rette ånd' har Ken Vedsegaard, Jesper Asholt, Sofie Gråbøl, Laura Bro og Ellen Hillingsø i de store roller. Filmen modtager DFI-støtte på 6,0 mio. kr. Holdet gik i gang med optagelserne i denne uge, og der er forventet premiere i marts 2006.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








