Hvis man levede i Silkeborg i 1610 og begik en forbudt handling, såsom at beligge en jomfru, vil det aldrig blive glemt. Det var ikke gjort med den bøde, man dengang måtte betale sin konge for misgerningen. Gravfred får man aldrig. Det hele blev nemlig skrevet ned og gemt i mange hundrede år, og hvis det står til lektor, middelalderarkæolog Jens Vellev, Aarhus Universitet, vil det inden for kort tid blive fundet frem igen og lagt foran alt folket. Middelalderen er bevaret Jens Vellev er på vegne af Moesgård/Aarhus Universitet sammen med seniorforsker Michael H. Gelting fra Rigsarkivet samt Silkeborg Museum initiativtager til et pilotprojekt med Silkeborg som hovedperson i ny dansk digital historieforskning. På Rigsarkivet befinder sig millioner af stykker dokumentation for, hvordan alt er gået for sig i Danmark fra middelalderen op til i dag. »Alt regnskabsmateriale fra middelalderen er bevaret, og det er hovedkilden til danmarkshistorien for hele landet. Man finder også alle papirer fra reformationens indførelse og landets opdeling i len. Vi har valgt at koncentrere os om tiden fra 1610 til enevælden i 1660«, fortæller Jens Vellev. Grundige opgørelser Man finder minutiøse optegnelser af al kongens ejendom, ned til den mindste teske, navnene på dem, som har arbejdet på stedet med f.eks. reparationer. Hver eneste gård er nævnt i de enkelte len og hver enkelt ugerning, såsom synd og utugt og andet brud på kongens lov og de deraf faldne bøder er noteret . »Optegnelserne kan bruges til rigtig meget. Det er et meget stort materiale, og det kan fortælle os ned i detaljen, hvordan samfundet var indrettet, hvordan erhvervsstrukturen var. Vi kan lære om navneskik, både med hensyn til private navne og bynavne samt alt muligt andet«, fortæller Jens Vellev og nævner et ph.d.-projekt fra et andet sted i landet, hvor man har afdækket fiskenes vægt i middelalderen og dermed kan give nutidens biologer et sammenligningsgrundlag, når de skal ud og skændes om fiskekvoter. Krævende arbejde Han har sammen med Michael H. Gelting udset sig perioden 1610 til 1611 for Silkeborg len til pilotprojektet. Meningen er, at hele landet skal med efterhånden, men det er et stort, kostbart og tidskrævende arbejde, hvor kyndige frivillige skal afskrive gamle dokumenter i stabelvis, så de kan lægges ud på nettet. Til pilotprojektet søger man penge i Silkeborg Kommune. Her er interessen stor, bl.a. fordi Jens Vellev med sine arkæologistuderende sidste år gravede rudimenterne af byens ældste borg ud, fik dateret byens fødsel til sommeren 1385 og dermed lagde mange år til byens alder. Den slags er godt for turismen, men digitaliseringsprojektet er godt for endnu flere. »Hvis man kun tog Silkeborg og kun ét år, er det jo ikke enormt interessant for andre end folk i Silkeborg. Men hvis vi får meget af det her, kan vi bruge det, bl.a. til at lave statistik, og så bliver det rigtig nyttigt«, fastslår Jens Vellev, der vil bruge Silkeborgprojektet som en del af Renæssanceåret 2006 , som han er primus motor for.