Udsøgte atlasværker, Thomas Mores hovedværk 'Utopia' fra 1516, unikke kobberstik fra 1700-tallet og 'La Piedra Gloriosa' med sine fire gravurer af Rembrandt er blandt de kulturskatte, der aldrig kommer tilbage til deres rette hylder på Det Kgl. Bibliotek. Omkostningerne ved at generhverve 76 værker, som danmarkshistoriens største bogtyv og hans familie nåede at sælge i udlandet, er så store, at Kulturministeriet og Det Kgl. Bibliotek nu dropper at kræve dem udleveret. I stedet vil Det Kgl. Bibliotek forsøge at købe de stjålne bøger - eller lignende eksemplarer - tilbage i fri handel. Enken skal betale Pengene til det usædvanlige bogindkøb vil Det Kgl. Bibliotek bl.a. skaffe fra bogtyvens enke, der er blevet præsenteret for et erstatningskrav på 17,9 mio. kr. Reelt lander erstatningssagen dog sandsynligvis med et forlig på mindre end 5 mio. kr. Beslutningen om, at Det Kgl. Bibliotek nu tager tegnebogen med sig ud på det almindelige bogmarked, vækker glæde hos bl.a. Bruun Rasmussen Auktioner: »Vi udbyder et sjældent eksemplar af Utopia 29. november. Og der må vi konstatere, at Det Kgl. Bibliotek jo nok melder sig i første række«, siger auktionshusets bogekspert Sebastian Hauge Lærke, der oplyser, at Utopia-eksemplaret forventes at kunne blive solgt for 1 til 2 mio. kr. Spredt over hele verden De 76 manglende værker blev fra 1998 til 2003 solgt via auktionshusene Christie's og Swann Galleries. Ingen af køberne var danske statsborgere, og mange af dem var bogantikvarer, hvilket i princippet betyder, at tyvekosterne i dag er spredt over hele verden og kan være videresolgt flere gange. De seneste måneder har Kulturministeriet og Det Kgl. Bibliotek med bistand fra Kulturværdiudvalget, Kammeradvokaten, udenlandske advokater og kulturværdimyndighederne i en række EU-lande undersøgt mulighederne for at kræve bøgerne retur. De danske myndigheder frygter, at et udleveringskrav på de 76 vil udløse et virvar af udenlandske retssager og erstatningskrav fra køberne, der formodes at have erhvervet sig Det Kgl. Biblioteks værker i god tro. »Sagsomkostningerne ved at få bøgerne tilbage må forventes at blive meget betydelige. Og det er ikke muligt på forhånd at vide, hvilke erstatningsbeløb domstolene i de forskellige lande vil tilkende ejerne«, lyder konklusionen i en redegørelse fra Kulturministeriet. Interessante værker Ifølge redegørelsen har Det Kgl. Biblioteks eksperter vurderet betydningen af at genvinde hvert enkelt af de manglende værker. Konklusionen er, at der ikke er »tungtvejende forskningsmæssige interesser knyttet til netop de stjålne eksemplarer«. Alligevel er der grund til betænkelighed, mener Sebastian Hauge Lærke fra Bruun Rasmussen Auktioner: »Jeg kan godt forstå, at man af praktiske hensyn vælger at genanskaffe lignende eksemplarer, hvis det blot handler om at have titlen. Men i et tilfælde som det meget sjældne håndkolorerede eksemplar af den Tycho Brache-bog, der blev konfiskeret i forbindelse med opklaringen af tyverisagen, kan det være uhyre svært at generhverve et lige så interessant værk«, siger bogeksperten og tilføjer: »Desuden har de fleste gamle eksemplarer nogle helt særlige ejerhistorier. Dem kan man aldrig få igen, selv om man genanskaffer sig et lignende eksemplar«.