Det kan ikke lade sig gøre at erstatte filmstøtte med flere private kroner til den danske filmproduktion. Det er allerede forsøgt, siger Henning Camre, direktør for Det Danske Filminstitut (DFI). Som svar på Ellen Trane Nørbys (V) forslag om at skære 150 millioner kroner i filmstøtten over fire år og i stedet skaffe flere private filmkroner, henviser Camre til et projekt om at tilføre privat kapital til filmbranchen, som blev opgivet i 2003. Fond måtte droppes »Dengang forsøgte man at lave en venturefond for dansk film, som havde fået stillet 100 millioner kroner til rådighed af Vækstfonden. Både Erhvervsministeriet og Kulturministeriet var involveret, og beløbet skulle matches med 60 millioner kroner fra private investorer. Men ingen var interesseret, selv om der lå flere års arbejde forud, og derfor blev venturefonden droppet«, siger Henning Camre. Han henviser til, at forsøg med private investeringer i filmindustrien også er opgivet i andre europæiske lande. »Det, der spøger i debatten om at skære i filmstøtten, er ideen om at indføre et system, som har været afprøvet i forskellige varianter i en række lande. Det går ud på, at virksomheder får skattefordele - eller mere konkret retten til fradrag og til at udskyde skat - og derfor ikke går efter decideret profit, når de investerer i filmproduktion. Det betyder, at de ofte er hamrende ligeglade med, hvad de investerer i, og det mener jeg er et usundt samarbejde, for det bygger ikke på en investor, som tror på et projekt. Med det system kan udgiften til filmindustrien ganske vist ikke ses på finansloven, men det koster dyrt i skatteprovenu, og derfor er det blevet afskaffet igen i Tyskland, Holland og England. Det er hverken billigt eller med til at sikre, at filmene bliver bedre«, siger Henning Camre. 60/40-film i søgeren De 150 millioner kroner, som Ellen Trane Nørby vil skære væk, svarer til 15 procent af filmstøtten og nogenlunde til det beløb, som bliver brugt på de såkaldte 60/40-film - det vil sige film, man forventer kan trække et større publikum. Det er f.eks. Regner Grastens film om 'Min søsters børn'. Også Susanne Biers film 'Brødre' blev støttet under den ordning. »Forestillingen om, at man kan finde en anden stabil finansiering, som svarer til 37,5 millioner kroner i fire år til selv den slags film, tror jeg simpelt hen ikke på«, siger Camre. Også unge talenter I mandagens Politiken kritiserede filmproducent Regner Grasten Filminstituttet for kun at satse på det sikre i stedet for at afprøve unge og mindre erfarne kræfter, men den kritik afviser instituttets direktør. »Der er et politisk ønske om, at Filminstituttet skal støtte meget bredt og samtidig tilstræbe, at det vi støtter, har kvalitet. Vi har en talentudviklingsordning, som giver mindre erfarne kræfter mulighed for at komme i gang. Men at skyde de store beløb af på folk, der ikke har lavet film før, ville være åndssvagt. Hvilket andet erhverv ville gøre det? Ingen fornuftige mennesker siger: »Lad os bruge nogle ingeniører, som ganske vist ikke har prøvet det før, for det kunne da være sjovt at se, hvordan de ville løse den her bro-opgave. Det er selvfølgelig kedeligt, hvis den falder ned, men uden eksperimenter går det ikke«. Det er jo helt latterligt. I filmbranchen opererer vi med lavere sikkerhed end andre brancher, for der vil altid være usikkerhed omkring projekter, som er afhængige af så mange faktorer, som film er«, siger filminstituttets direktør. Naturlig tilvækst Han tilføjer, at instituttet i år har støttet fire debutanter, blandt andre 'Ambulancen's instruktør, Laurits Munch-Petersen. »Det er en naturlig tilvækst. Samtidig er det en mærkelig opfattelse, at folk, som er dygtige og erfarne ikke skal være en blivende del af filmmiljøet. Det er det samme i debatten om skuespillerne, hvor nogle er mere populære end andre. Men fordi de er det, skulle de så pensioneres, når de har lavet tre film?«. Henning Camre hilser i øvrigt Regner Grastens forsøg på at lave ustøttede film velkomment. »Det kan af og til lige lade sig gøre med de lettere film, for eksempel 'Bølle Bob og smukke Sally'. Den hviler på kendte figurer, og her i sommerferien sidder der en masse børn og keder sig, mens deres forældre ikke ved, hvad de skal gøre med dem. Derfor går de i biografen og ser 'Bølle Bob', og det er da fint nok. Men det er ikke noget der bidrager til kvalitet og filmkunst«.