TV 2's bestyrelse er ikke tilfreds. På et møde har den kritiseret nyhedsredaktionen for indslagene om den påståede indvandrerbande Triple A og rettede kritik mod ledelsens håndtering af sagen. »Sagen har skadet TV 2/Nyhedernes troværdighed, og bestyrelsen har pålagt ledelsen at sikre, at dette ikke gentager sig«, hedder det i en udtalelse fra bestyrelsen. »Vi er ikke tilfredse med den tid, der er gået, inden indslagene blev dementeret«, siger TV 2's bestyrelsesformand, Niels Boserup. Inden bestyrelsesmødet meddelte tv-stationen, at den ikke vil betale en halv million kroner til Azim Tariq, der for halvanden måned siden fremstod som hårdkogt gangster i to indslag om den påståede bande Triple A. Azim Tariq krævede for en uge siden erstatning for de krænkelser og gener, som indslagene har påført ham. Men i et kortfattet brev til Tariqs forsvarsadvokat, Peter Hjørne, afviser TV 2 erstatningskravet. Stationen henviser i brevet til sin egen redegørelse til Radio- og tv-nævnet, hvor de fastslår, at de ikke har manipuleret med kilderne. Det tror Peter Hjørne dog ikke på. »TV 2 har den utrolige frækhed at påstå, at min klient frivilligt indvilgede i at lade sig fremstille som gangster. Det er forkert og fik den følge, at han blev anholdt og varetægtsfængslet«, siger forsvarsadvokaten, der alligevel vil vente med at stævne TV 2, til Radio- og tv-nævnet har vurderet, om TV 2 har fulgt loven eller ej. Nævnets afgørelse har nemlig en betydning for, hvor stærk sagen er, mener han. »Men dét at en chef er gået af, tyder på, at der er sket en overtrædelse af loven. Det er jeg faktisk helt sikker på, at der er«, fastslår Azim Tariqs advokat. Hvis sagen kommer for retten, har Tariq en chance, vurderer Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltnings- og informationsret ved Danmarks Journalisthøjskole. Han har tidligere fortalt til Politiken, at hvis forsvarsadvokat Peter Hjørnes beskrivelser af Azim Tariqs gener efter nyhedsindslagene holder stik og bliver tilstrækkelig dokumenteret, så kan der sandsynligvis blive ikendt en erstatning. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra TV 2's ledelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.