Direktøren er fyret - det samme er 15 ansatte. Og TV 2-seerne, de må sige farvel til det populære børneprogram 'Snurre Snups Søndagsklub'. For TV 2 har droppet Nordisk Film som producent af en væsentlig del af sin børnesendeflade. I stedet har TV 2 indledt forhandlinger med en af Nordisk Films mange konkurrenter, Produktionsselskabet Koncern, der blandt andet står bag ungdomsprogrammet 'Rundfunk' og dokumentarserien 'Familien Jensen'. Og forhandlingerne vil højst sandsynligt ende med en bred aftale for hele TV 2's børnesendeflade, der vil indbringe Koncern 15 attraktive millioner kroner om året. Direktør er fyret De penge lykkedes det ikke tv-produktionsenheden i Nordisk Film at hente hjem til den trængte afdeling i den store virksomhed, der er en del af Egmont-koncernen. Men det er ikke den egentlig forklaring på, at tv-enhedens direktør, Lars Mandal, nu er fyret sammen med 15 af sine ansatte, forsikrer man i Nordisk Film. »Fyringerne var sket under alle omstændigheder. Vi vil fortsat meget gerne producere tv. Derfor har vi været nødt til at skabe større fleksibilitet i virksomheden. Ulig vores konkurrenter har vi ikke kunnet indstille omkostningerne på den mængde af arbejdsopgaver, vi har haft, fordi vi har haft så mange fastansatte medarbejdere. Det vil vi meget bedre kunne nu. Der er meget hård konkurrence mellem produktionsselskaberne, og vi skal blandt andet blive væsentligt bedre til at udvikle nye tv-formater, som vi kan tilbyde tv-stationerne«, siger Ole Larsen, som er konstitueret direktør for Nordisk Film, efter at Kenneth Plummer for et par måneder siden forlod stillingen til fordel for jobbet som generaldirektør i Danmarks Radio. Kun 25 ansatte i 1990'erne havde Nordisk Films tv-enhed op mod 200 ansatte, i dag er 25 tilbage. Det er gået markant ned ad bakke for produktionsselskabet, der med programmer som 'Elevatoren' og 'Lykkehjulet' engang var markedsledende. Tv-produktionsselskabet har været et af de svageste led i virksomheden med det kendte isbjørne-logo, der desuden beskæftiger sig med filmproduktion, filmdistribution, biografdrift og salg af Sony PlayStation. Ud over 'Snurre Snups Søndagsklub' producerer Nordisk Film også 'Go' aften Danmark' og 'FC Zulu' til TV 2, og de to programmer er tv-stationen ganske tilfreds med. »De aftaler bliver der ikke ændret ved. Men vi er nødt til at vælge det produktionsselskab, som kan levere den bedste vare inden for den økonomiske ramme, også på børneområdet. Og det ender formentlig med, at vi laver en aftale om, at et produktionsselskab står for hele vores børneflade«, siger TV 2's programchef, Bo Damgaard, der forventer, at Snurre Snup vil forlade skærmen ved årsskiftet. Hvad der kommer i stedet, kan programchefen først afsløre i november.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen