Da forfatteren Peter Øvig Knudsen begyndte at udgive bøger om stikkerlikvideringer, tortur og andre dramaer fra besættelsestiden, dyngede masser af danskere ham til i henvendelser. De jagtede selv oplysninger om deres slægtninges rolle under krigen. Men de kunne ikke finde hoved eller hale i arkiverne. Database over frihedskæmpere Derfor skrev Peter Øvig Knudsen i foråret til kulturminister Brian Mikkelsen og foreslog at lave en fælles genvej til oplysningerne. Hans idé bliver nu til virkelighed: Nationalmuseet og Frihedsmuseet går i gang med at udtænke en database over de mennesker, der deltog i frihedskampen, og som alle kan søge i på nettet. »Der har været en forbløffende tavshed fra den generation af fortrinsvis mænd, der ikke har villet tale så meget om det, de har oplevet. Men samtidig er der en stor interesse fra børnebørn og andre for at få noget at vide«, siger Peter Øvig Knudsen. Men har frihedskæmperne ikke lov at holde det for sig selv? »Hvad mennesker har i hovedet, skal man selvfølgelig ikke tvinge ud. Men de oplysninger, der er tale om her, ligger allerede offentligt tilgængeligt - bare mange forskellige steder, som er svære at finde frem til. Så det afslører ikke hemmeligheder, men viser, hvad der findes«, siger Peter Øvig Knudsen. Hoppede med på vognen Materiale om frihedskæmpere putter sig i dag i mange forskellige lister og arkiver - blandt andet Frøslevlejrens liste over fanger, efterkrigsforeningers medlemslister og de styrkelister over modstandsfolk fra maj-juni 1945, der i dag ligger på Frihedsmuseet. Mange hoppede med på frihedskampens vogn i krigens allersidste dage, og Frihedsmuseet har anbefalet, at den brede kreds kommer med i databasen. Ukorrekt billede Modstandsmanden Gunnar Dyrberg fra gruppen Holger Danske mener af samme grund, at databasen er dømt til at tegne et »beskedent og på mange måder ukorrekt billede«. »Der var ventegrupper, der stod på lister, men aldrig kom til at lave noget som helst. I krigens første år, var der til gengæld folk med, der ikke blev registreret, og så var der de mennesker, der selv sagde, de var med, og som nu er døde, så man ikke kan tjekke sandfærdigheden. Det er ikke, fordi jeg vil have noget skjult. Men der kommer til at mangle en stor portion mennesker«, siger han. Peter Øvig Knudsen mener heller ikke, at arkivet bliver altfavnende. »Men jeg synes, det ville være helt idiotisk ikke at sikre en lettere adgang til oplysningerne, når de ligger der«, siger Peter Øvig Knudsen. Inkluderer kun heltene Nationalmuseet og Frihedsmuseet undersøger nu, hvilke oplysninger databasen kan indeholde ud over navne - eksempelvis modstandsgruppe, opgaver og hvilken kilde, oplysningen bygger på. Desuden bliver der henvisninger til, hvor der er mere at hente. Databasen - komplet eller ukomplet - inkluderer altså kun helte. Ikke skurke, eller for den sags skyld den bløde mellemvare. Peter Øvig Knudsen og andre forskere ønsker sig også en bredere database for besættelsen - og en arkivlovgivning, der ikke som nu hemmeligholder mange oplysninger i 80 år. Kulturminister Brian Mikkelsen er åben over for tanken. »Projektet her handler meget om at sætte et værdigt minde over heltene i 60-året for befrielsen og lette adgangen til at kortlægge deres indsats med sådan en database. Men jeg synes, vi skal have størst mulig åbenhed om en periode, der stadig er præget af myter, så nu vil jeg tage et møde med forskerne og høre, hvad de synes, der er brug for«, siger Brian Mikkelsen. Det ligger ikke fast, hvornår den nye database kan ligge klar på internettet.