USA opfordrer i en fortrolig henvendelse den danske regering til at lukke den kurdiske TV-station ROJ TV. Stationen mistænkes for at have forbindelser til terrororganisationen PKK, skriver Berlingske Tidende. »Vi opfordrer kraftigt den danske regering til at lukke ROJ TV, Mesopotamia TV og MBMG (to andre medier, der samarbejder med ROJ-TV, red.) og beslaglægge deres midler«, hedder det i den amerikanske henvendelse, som er afleveret til Udenrigsministeriet. Erdogan udvandrede Roj TV kan ses af millioner af kurdere i Europa og Mellemøsten, og stationens sendetilladelse i Danmark har udløst en diplomatisk krise mellem Danmark og Tyrkiet, der i knap to år har krævet, at Danmark lukker den kurdiske station. Den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan aflyste under sit korte besøg i København tirsdag et pressemøde med Anders Fogh Rasmussen, fordi Roj TV var til stede. Tyrkiske argumenter Amerikanerne bruger nøjagtig de samme argumenter som Tyrkiet i henvendelsen til Udenrigsministeriet. USA's regering fastslår uden videre, at tv-stationen har forbindelser til PKK, og at dens programmer opildner til terror. Amerikanerne henviser desuden til, at de kurdiske medier er blevet afvist i Storbritannien og Frankrig, men selskabet bag Roj TV understreger det, at de kurdiske tv-stationer, der er blevet afvist i Storbritannien og Frankrig, intet har at gøre med stationen. Tv-nævnet har ikke fundet belæg for påstand Tyrkiet har længe lagt pres på de danske myndigheder for at få Roj TV lukket, men Radio- og tv-nævnet har hidtil ikke fundet belæg for de tyrkiske påstande om, at stationen opildner til had. Hverken statsministeren eller udenrigsminister Per Stig Møller (K) har ønsket at kommentere den amerikanske indblanding. De henviser til justitsminister Lene Espersen (K), der oplyser, at henvendelsen er sendt videre til Københavns Politi som led i en efterforskning af den kurdiske tv-station, som er sat i værk på baggrund af en henvendelse fra den tyrkiske ambassade. SF undrer sig SF undrer sig over henvendelsen og har tænkt at bede om aktindsigt i dokumentet. »Der er mange ting, amerikanerne vil styre i denne verden, også hvilke medier, de synes, må sende fra Danmark. Det er vidtgående«, siger SF's formand Villy Søvndal, der mener, at regeringen skal svare amerikanerne, at de ikke skal blande sig i danske forhold. Han påpeger, at det er kendetegnende for danske forhold, at politikerne ikke har indflydelse på pressen, med mindre der er tale om lovovertrædelser. Den radikale udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen, vil bede statsministeren om en redegørelse for sagen i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.