Aller rygter om en gendannelse af Sex Pistols må nu være manet i jorden. Gruppens frontfigur John Lydon - eller Johnny Rotten - er simpelthen ramt af sceneskræk. Og Roskilde Festivalen 1996 er medskyldig. »Det var den værste koncertoplevelse nogensinde«, siger John Lydon og guitarist Steve Jones ifølge musiknyhederne på Virgin til en radiostation i Los Angeles. Rygter om gendannelse Der var ellers rygter om en genforening af gruppen til en række koncerter i Japan. Men John Lydon vil ikke være med. Han lammes på forhånd af nerver ved tanken om den seneste turne for 10 år siden, udtaler han. »Jeg savner Pistols. Jeg savner jer alle, men da jeg kom hjem fra den seneste turne, kunne jeg slet ikke finde mig tilrette«, siger John Lydon i radioprogrammet, hvor Sex Pistols-guitaristen Steve Jones er vært. »På turneen var det 12 timers panik før et halvandet time langt show. Jeg får kvalme bare ved tanken - lampefeber, frygt for scenen, eller hvad det nu er«, siger John Lydon. Roskilde ødelagde glæden Steve Jones afslører, at den dårlige oplevelse under Roskilde Festivalen 1996 ødelagde al glæde ved turnelivet for det stilskabende punkband. »Da vi gik på scenen, var der en lille gruppe, som blev ved med at kaste store ølflasker efter os. Så vi standsede efter fire sange«, siger Steve Jones. »Burde have en livstidsdom« John Lydon kunne ikke være mere enig: »Jeg skal ikke gøres blind af en kujon, der tror, han kan slippe afsted med det. Hvis man betaler penge for at ødelægge synet på en anden person, så er man klar til en livstidsdom«, mener den gamle punker, der i et tidligere rockliv ikke var helt så skræmt over sammenstød med publikum.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højspændt valg i Michigan er afgjort
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce