Den ny trekløverregerings beslutning om at sælge TV 2 får nu de store mediekoncerner til at røre på sig. Både Egmont, der står bag TV 2 i Norge og Nordisk Film, og MTG, der står bag Viasat og TV 3, er stærkt interesserede i at overtage Danmarks mest populære tv-station.
»TV 2 er den største kommercielle tv-station herhjemme, den rummer et ekstremt stort potentiale«, som administerende direktør for MTG i Danmark, Kim Poder, udtrykker det.







