Det store udland er tit for large og lemfældigt til at stille alle nordeuropæiske krimier nord for Kruså under den store sorte paraply kaldet nordic noir. Især englændere ser uden blusel det hele i samme optik som social tristesse, strikkede sweatre, tavse drikfældige mænd fra brudte hjem, småautistiske kvinder i konstant løbetid.

Vi andre, som bor på disse breddegrader, ser forskellen markant mellem krimikultur fra Kolding til Kiruna. F.eks. er det helt tydeligt, at den svenske krimi adskiller sig signifikant fra øvrige skandinaviske med et langt mere samfundskritisk engagement over for vordende politistatsmetoder og voldsomme stormagtsdrømme klattet af splat og gevalt på gadeplan og i øjenhøjde.