Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Ungdomspolitikerne kort før underskrivelsen af Politikerløftet. Den stående herre er Andreas Weidinger, formand for Konservativ Ungdom, der »ønsker en bedre politisk kultur i fremtiden til gavn for hele Danmark«.
Foto: Miriam Dalsgaard

Ungdomspolitikerne kort før underskrivelsen af Politikerløftet. Den stående herre er Andreas Weidinger, formand for Konservativ Ungdom, der »ønsker en bedre politisk kultur i fremtiden til gavn for hele Danmark«.

Kultur

Unge politikere underskriver løfte til vælgerne

I dag underskrev ni ungdomspolitikere et løfte inspireret af lægeløftet. Baggrunden er den udbredte politikerlede, og at unge danskere lider af lav politisk selvtillid. Det er ødelæggende for demokratiet mener initiativtagerne fra CPH:DOX.

Kultur

På afstand kunne det ligne et almindeligt pressemøde på Christiansborg.

Men det er det ikke. Politikerne, der sidder skulder ved skulder foran pressen, er purunge. De er repræsentanter fra hele det politiske spektrum. Og de er enige. Så tager de ordet én efter én og læser ceremonielt op af et dokument med overskriften ’Politikerløftet’:

»Jeg vil indrømme, når jeg tager fejl, eller skiftende omstændigheder gør, at jeg må ændre holdning«, siger en.

»Jeg vil gå forrest i kampen for en respektfuld og saglig debat, som giver plads til, at alle kan deltage«, siger en anden.

Da de 7 punkter er læst op, sætter de deres underskift. De 9 formænd og repræsentanter for de danske ungdomspartier har dermed aflagt ed for aktivt at være med til at styrke tillidsforholdet til befolkningen og bekæmpe politikerleden. Underskriften forpligter, mener de.

»Jeg håber virkelig, at vi får smidt det her i hovedet, hvis vi kommer ind på Christiansborg eller alle mulige andre steder i det politiske system. Jeg vil også have lov til at smide det i hovedet på alle jer«, siger Nanna Bonde, landsformand for SF Ungdom, til politikerne ved sin side.

Det ligner en parlamentarisk drøm. Her sidder et hold unge mennesker og demonstrerer samfundssind ved at sværge troskab mod åbenhed, ærlighed, faglighed, respekt og jordbundethed. Vi kan godt få skuldrene ned. Vi er i de bedste hænder i fremtiden, kunne man tro. Og så alligevel ikke.

For projektet, der er skabt af medieplatformen Everyday under årets CPH:DOX, udspringer af bekymring.

Selvtillidstabet hos unge

En lille uge tidligere befinder jeg mig i Kunsthal Charlottenborg, hvor bekymringen bliver blotlagt. Her er 100 gymnasieelever fra Ordrup Gymnasium, Christianshavns Gymnasium, Zahles Gymnasium og Det Frie Gymnasium til demokratikonference for i fællesskab at formulere et såkaldt Borgerløfte. Det vil blive offentliggjort på Folkemødet i juni og vil sammen med Politikerløftet blive samlet under fællestitlen Demokratiløftet.

Da Kasper Sand fra Dansk Ungdoms Fællesråd har talt til de unge fra scenen, beder jeg ham give en status på de danske unges politiske engagement.

Når man måler på den politiske selvtillid, ligger danske unge ikke engang i top-20

»Når man måler på viden om samfundsforhold, ligger de danske unge på en delt 1.-plads med nordmændene. Så de ved meget. Men når man måler på den politiske selvtillid, ligger danske unge ikke engang i top-20. Det er alarmerende for demokratiet«, siger han.

Den politiske selvtillid skal forstås som troen på, at man betyder noget i samfundet: at det nytter noget at stemme, engagere sig og deltage.

»Men tror man ikke på, at der bliver lyttet til ens holdning, eller at ens holdning er noget værd, er det hele den folkelige deltagelse og det levede demokrati, der er på spil«, siger Kasper Sand.

De unges lave politiske selvtillid kan være en forklaring på, at deres valgdeltagelse er relativt lav: Ved kommunalvalget i 2013 lå valgdeltagelsen for unge på 56 procent, og tendensen er international. Efter Brexit-afstemningen i juni viste det sig, at Storbritannien var blevet i EU, hvis de unge i højere grad havde gjort brug af deres stemmer.

»Det ser ud til, at de unges fremtid simpelthen kan ende med at blive afgjort af frygtsomme gamle mennesker«, siger Kasper Sand.

På Charlottenborg sidder unge i klynger rundt omkring i farverige sofaer fordybet i gruppearbejde. De er ved at diskutere sig frem til, hvad Borgerløftet skal indeholde. Den manglende selvtillid ser denne dag ud til at være blevet hjemme.

»Det er altså vigtigt at være kritisk over for viden«, siger en ung fyr i blazer og collegebriller.

»Det må være en pligt at speake up«, siger en anden fyr i bordeaux pullover.

Chefredaktør for Everyday Frank Piasecki Poulsen er initiativtager til Demokratiløftet sammen med dokumentarfilminstruktør Lise Birk Pedersen. En undersøgelse, der viste, at halvdelen af danskerne havde følt politikerlede inden for det sidste år, satte dem i gang:

»Vi spurgte os selv: Hvordan får vi gjort op med politikerleden, og hvordan får vi fat i dem, der melder sig ud? Det viste sig at være svært: Jeg kan jo heller ikke spørge dig: »Hvorfor interesser du dig ikke for ridning?«. Vi besluttede at tage fat i ungdomspolitikerne – fremtidens magthavere – for at få dem sat sammen ved samme bord og få dem engageret i at inspirere deres egen generation«, fortæller han.

Tanken er, at det skal bredes ud til alle folkeskoleelever i hele landet

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De unge her på Charlottenborg er gymnasieelever, som man må forvente har et uddannelsesmæssigt overskud i forhold til at diskutere emnet demokrati. Har I haft overvejelser om repræsentationen af de unge?

»Ja, det har vi. Vi ser det her som et pilotprojekt, men tanken er, at det skal bredes ud til alle folkeskoleelever i hele landet«, svarer Frank Piasecki Poulsen. Sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd arbejder Everyday dels på at få Borgerløftet på folkeskoleskemaet, og dels er de i dialog med et antal kommuner om at iværksætte et pilotprojekt i forbindelse med kommunalvalget i november.

Appellen fra veteranen

På Charlottenborgs trappe støder jeg tilfældigvis ind i kurator Toke Lykkeberg. Han har arrangeret gruppeudstillingen ’Welcome Too Late’ i kunsthallens anden fløj. Jeg fortæller, at jeg dækker konferencen, hvor målet er at styrke demokratiet ud fra præmissen om, at en styrkelse er svaret på de problemer, vi står med i dag.

Men det er alle faktisk ikke enige om, indvender kuratoren. Under arbejdet med udstillingen faldt han over rapporten ’Grænser for vækst’, der satte klimakrise på dagsordenen i 1972, og som blandt andet var forfattet af den norske klimaekspert Jørgen Randers, nuværende professor ved den norske handelshøjskole BI.

»Han tvivler i dag på, om demokrati som styreform kan styre os ud af den nuværende krise«, fortæller Toke Lykkeberg.

Problemet er, at vælgere har tendens til at stemme på, hvad der er godt på kort sigt, men ikke nødvendigvis på lang sigt.

»Selv om det er billigere på lang sigt at føre grøn politik, protesterer vælgere ofte mod flere reguleringer og nye skatter. Derfor foreslår Jørgen Randers blandt andet færre valg og længere valgperioder«, forklarer Toke Lykkeberg.

Interessant, tænker jeg. Diskussionen om demokratiets begrænsning er imidlertid ikke på programmet i salen. Her sidder nu den socialdemokratiske veteran Mogens Lykketoft, der ønsker, at centrum-venstre skal gå til valg på temaer som klima og miljøkatastrofer, og med de unge i ryggen vil de kunne give seriøs modstand til de populistiske strømninger, mener han. Lykketofts appel til de unge i salen lyder:

»Det sker kun, hvis I også engagerer jer i alle former for græsrodsarbejde og siger til politikerne: »I skal ikke tro, at I skal vælge mellem det, som vinder det næste valg, og det, som vinder en bedre tilværelse for den næste generation, for det er én og samme ting. Vi forlanger simpelthen af jer, at I tænker på næste generation og en rimelig bæredygtig fremtid for os alle sammen»«. Mogens Lykketoft peger nu direkte ud mod gymnasieeleverne.

»Det er jeres opgave! Bank dem oven i hovedet!«.

Friskt ordvalg, tænker jeg. Men salen klapper højlydt på nær de borgerlige ungdomspolitikere foran mig.

Da Politikerløftet offentliggøres af ungdomspolitikerne på Christiansborg, er Mogens Lykketoft ikke til stede, men det er Peter Skaarup (DF). Jeg spørger, om det ikke var en idé for folketingspolitikerne at skrive under på Politikerløftet, og han viser mig, at han allerede har sat sin underskrift på et dokument på bordet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så du forpligter dig på alle 7 punkter?

»Ja, jeg lagde mærke til, at der heroppe heldigvis stod »efter bedste evne««, smiler Peter Skaarup og peger på anden linje.

»Så der er en lille kattelem, hvis nu noget går galt. Men jeg synes nu, at der er mange gode ting, specielt at man giver plads til alle, og at man går efter bolden i stedet for manden«.

Læs og se mere på www.everydayproject.dk/demokratiloftet

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce