De har svært ved at få pengene til at række i det daglige på Statens Naturhistoriske Museum, der står foran et af danmarkshistoriens største museumsbyggerier. Gennem de seneste tre år har Danmarks nationalmuseum for naturhistorie haft store underskud, viser en aktindsigt, som Politiken har fået.
Underskuddet var på 10 mio. kr. i 2014, på 13,6 mio. kr. i 2015 og på 11,8 mio. kr. i 2016. Og nu ser det forventede overskud på 5 mio. kr. i 2017 også ud til at svinde ind.








