Streamingtjenesten Netflix står tilsyneladende helt stivnet og ligeså stille som et hjortekid fanget i bilens lyskegle. Hvem gør hvad nu? Hvem blinker først?
Hele næste sæson af Netflix' successerie 'Orange Is The New Black' er blevet hacket, og en berygtet hackerprofil, der kalder sig The Dark Overlord, kræver løsepenge i en ikke offentliggjort størrelsesorden, som han selv kalder »rimelig«, for ikke at gøre sæsonen tilgængelig for alle med adgang til internettet.








