Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Facbook mangler en løsningsmodel til regulering.
Foto: Jeff Chiu/AP

Facbook mangler en løsningsmodel til regulering.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mollerup: Facebooks lukkethed er et stort og reelt problem

Facebook ansatte for nylig 3.000 nye medarbejdere, der hver skal kontrollere en kvart million menneskers live-videoer

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er noget pudsigt ved diskussioner om Facebook. De drives ofte af de samme impulsive konklusioner, som det sociale medie selv lever så godt af.

Når Facebook træffer tåbelige beslutninger om, hvilke antikrigsbilleder vi ikke må se, vælter en naturlig og delbar forargelse frem. Fri os for Facebooks dumme og bornerte censur!

Snart efter er vi klar til at håndtere ny vrede: Facebook har lagt navn og platform til live-streamende mordere og voldsmænd. Igen strømmer det ind med oprørte reaktioner.

Det kan være en nok så velanbragt kritik af hhv. for meget og for lidt redigering. Men der mangler unægtelig en løsningsmodel, som vi også kan dele og like.

Lukketheden om deres reelle indflydelse og deres afgørende algoritmer er et stort og reelt problem

Så længe Facebook lader live-sendingerne køre løs, vil det uvægerligt producere nye katastrofer. Facebook satser på video, og vi skal alle levere. Men hvordan skal Facebook redigere og ’trække grænsen’? Hvordan kan man reelt kontrollere millioner af opslag uden at skabe helt andre problemer?

Senest har Facebook i sidste uge annonceret en udvidelse af den stab, der skal sikre, at anmeldelser af katastrofale live-sendinger og falsk eller hadefuldt indhold behandles hurtigere. Før var der 4.500 med den opgave.

Nu bliver der 3.000 flere, siger selskabet – uden at forklare, hvordan det skal organiseres. Deres egne tal viser, at de i marts 2017 havde 1,9 milliarder brugere. Det betyder, at der for hver ’kontrollør’ er en kvart million mennesker.

Uanset hvordanMark Zuckerberg taler udenom, er Facebook et medie med en helt central rolle i samfundets informationsstrømme og meningsdannelse. Når Zuckerberg med skiftende betoninger fastholder Facebook som et ’tech company’, er det næppe, fordi han tror på det.

Tænk blot, hvis ledelsen indrømmede, at Facebook på mange måder er blevet et medie, der kræver redigering – i kraft af live-sendinger, egne nyhedsplatforme og systematiske påvirkninger af, hvordan historier udbredes og placeres i brugernes feed. Det ville forringe Facebooks forretningsmodel alene pga. omkostninger og sagsanlæg, og det ville skabe endnu voldsommere diskussioner om Facebooks redaktionelle beslutninger.

Facebook vil ikke ødelægge sin forretningsmodel. Derfor bliver man ved med at lave små indrømmelser og iværksætte symbolske initiativer. Lidt flere til at holde øje med det værste indhold. Lidt fondsbevillinger der og lidt mærkning af historier her. Oveni et par initiativer mod ’ekkorum’. Velvilje i små og kontrollerede doser.

Noget af det giver mening. Der gives støtte til initiativer som CrossCheck, der under det franske præsidentvalg var med til at modgå de værste løgnehistorier. En tilsvarende model – Full Fact – intensiverer nu sit arbejde under den britiske valgkamp. I den store sammenhæng dog mindre initiativer og hver gang med de bedste traditionelle medier, som garanter for kvaliteten, mens Facebook og Google bare betaler lidt af gildet.

Et andet aktuelt aspekt er mulighederne for at lave målrettede politiske kampagner, der bygger på meget detaljeret viden om enkelte vælgeres adfærd på sociale medier. Den har Facebook om nogen. Tidligere talte man i Storbritannien om, at Rupert Murdochs tabloidaviser kunne afgøre et valg. Det foregik på avisforsider, der var til at få øje på. Det er sværere at se, hvordan Facebooks annoncesalg og algoritmer påvirker. Men derfor kan de meget vel være mere effektive.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er indlysende og dybe betænkeligheder med et mediesystem, hvor store medieaktører som Facebook fornægter deres ansvar, tjener store penge på det og til overflod betaler minimalt i skat. Lukketheden om deres reelle indflydelse og deres afgørende algoritmer er et stort og reelt problem.

Men selv hvis superselskabet Facebook Inc. blev totalt skandaliseret og en skygge af sig selv, ville de teknologiske muligheder stadig være der – og blive brugt.

Mens mange skælder ud på Facebook, og endnu flere er daglige brugere – de gamle medier inklusive – så viser historiebogen, at det er samfund med en ordentlig politisk debat og kyndige mediebrugere, der bedst kan modgå de skadelige effekter. Facebook selv kan aldrig blive løsningen. End ikke med en nok så god chefredaktør.

Mediekommentator Jacob Mollerup vil fremover hver uge skrive i Politiken

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden