Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Havnepromenaden ved Langebro efter  vandscooterulykken.
Foto: Ivan Riordan Boll

Havnepromenaden ved Langebro efter vandscooterulykken.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mollerup: EU fik skylden for lidt af hvert i kølvandet på vandscooter-tragedien i København

8 år gammel EU-dom fik skyld for lidt af hvert, da medierne bragte politiske kommentarer til dødsulykken i København.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis en følelsesladet nyhedshistorie først bliver videregivet med en misvisende vinkel, kan det kræve en større indsats at rette op på skævheden. Og er EU først blevet hængt ud som medskyldig, gør det ikke opgaven nemmere.

I den første runde af kommentarer til dødsulykken i Københavns Havn tog DF’s talsmænd teten:

Erfaringen viser, at en første forkert vinkel kan være svær at hamle op med

»Partiet mener, at weekendens ulykke i Københavns havn kunne være undgået, hvis ikke EU-Domstolen i 2010 havde pålagt Danmark at tillade vandscootere«, fortalte TV 2 8. maj.

Det blev kort efter til en Ritzau-historie, der blev gengivet i en række aviser. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, var klar med en citérbar EU-vinkel:

»Det er problematisk, at man bruger regler for det indre marked til at bestemme, i hvilket omfang vandscootere skal være tilgængelige i Danmark«, udtalte han.

Politiken.dk var også klar til at skære det ud i pap:

»Forbud mod vandscootere blev fejet til side for at tækkes varernes frie bevægelighed«, hed overskriften på en artikel senere samme dag, hvori Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF) blev interviewet.

Efter disse EU-svadaer tog unionens forsvarere sagen op. Tænketanken Europa konkluderede 10. maj efter en tur gennem sagens jura: »Vandscooterulykke bør ikke gøres til EU-sag«.

Samme spor forfulgte Bent Winther allerede 9. maj i Berlingske Tidende under den venligt belærende overskrift: ’Nej, EU er ikke skyld i manglende regler for vandscooter, Kenneth Kristensen Berth’.

Sagens kerne er, at de danske myndigheder oprindeligt i 1994 besluttede, at vandscootere kun måtte bruges i særligt udpegede områder. Da reglerne i 2010 blev prøvet i en sag for Højesteret, var der kun udpeget to steder i landet, hvor det var tilladt at ture rundt på de larmende fartmaskiner.

Det var så restriktivt, at det var i modstrid med EU-rettens krav om varernes fri bevægelighed, konkluderede Højesteret på baggrund af en svensk sag, som EU-Domstolen havde afgjort året før.

Men begge domstole forklarede omhyggeligt i deres afgørelser, at der intet var til hinder for præcise og restriktive nationale regler, der tog skyldige hensyn til mennesker og natur, når vandscooternes færden skulle reguleres. Det skulle blot ikke gå længere, end hensyn til sikkerhed og miljø kunne begrunde.

De danske myndigheder endte med at drage en ret vidtgående konsekvens af dommene. I en ny bekendtgørelse i 2012 – underskrevet af miljøminister Ida Auken (dengang SF, nu R) – blev reglerne så at sige vendt om. Det var nu som udgangspunkt tilladt at sejle med vandscootere bortset fra de steder, hvor kommunerne lavede begrundede konkrete forbud.

Det kan være så praktisk for danske politikere at sende en sorteper til EU

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dog var der fortsat et generelt forbud i Natura2000-områder samt mindre end 300 meter fra kysterne. Problemet er, at reglerne aldrig er blevet respekteret i praksis – overalt i landet har der været historier om systematiske og vedvarende brud. Det er imidlertid svært at laste EU. Hverken en skrap håndhævelse eller en markant skærpelse vil være i modstrid med EU-reglerne.

Jyllands-Posten skrev først 9. maj en leder, hvor EU-vinklen var til at få øje på. To dage efter kom en rettelse: »Af tirsdagens ledende artikel fremgik, at forbud mod sejlads med vandscootere som følge af en EU-dom var blevet erklæret ulovligt. Formuleringen kan give anledning til en overfortolkning af dommen, som ikke forbyder kommuner at henvise vandscootere til områder, hvor de ikke kan genere badegæster og andre sejlere. Morgenavisen Jyllands-Posten beklager fejlen«.

17. maj fulgte læsernes redaktør sagen op i Politiken med en lignende præcisering. Samtidig har flere medier den sidste uges tid bragt historier om, at Danmark godt kan skærpe sine regler uden at komme i konflikt med EU.

I den forstand har medierne selv fået ryddet op efter den første misvisende EU-vinkel. Spørgsmålet er blot, hvilket indtryk sagen har efterladt hos nyhedsbrugerne. Erfaringen viser, at en første forkert vinkel kan være svær at hamle op med.

Det kan være så praktisk for danske politikere at sende en sorteper til EU. Danske journalister kunne med fordel udsætte sådanne påstande for et hurtigt realitetstjek, inden de udbredes ukritisk.

Uanset tidspres er centrale domme og deres begrundelser ikke mere end et par klik væk. Det er der grund til at benytte sig ganske uhæmmet af.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden