Mark Zuckerbergs sociale medie bliver i mindre grad brugt som nyhedsplatform.
Foto: Noah Berger/AP

Mark Zuckerbergs sociale medie bliver i mindre grad brugt som nyhedsplatform.

Kultur

Facebook kan også gå tilbage

Facebook er stadig det største sociale medie i Danmark – men det mister så småt betydning som kilde til nyheder, hævder ny rapport. Samtidig giver ’the Trump-jump’ ny tro på seriøse medier.

Kultur

Har Facebook virkelig toppet i Danmark? For 4-5 år siden var det en næsten utænkelig tanke. Alt så ud til at vokse for den sociale mediegigant. Flere brugere, flere opslag, flere delinger, større betydning. Men efterhånden er træthedstegnene kommet snigende. Først var det trendsætterne i de yngste aldersgrupper, der ikke prioriterede Facebook. I den forløbne uge kom så de første samlede tal, der antyder, at Facebooks betydning som nyhedsplatform er på retur i Danmark.

Den store ’Digital News Report 2017’ fra Reuters Institute i Oxford bygger på data fra over 70.000 adspurgte fordelt på 36 lande verden over. Den danske undersøgelse har været ledet af professorerne Mark Blach-Ørsten og Kim Schrøder fra Roskilde Universitet. Som omtalt i Politiken i fredags viser de danske 2017-tal et mindre fald i den andel, der primært finder deres nyheder på sociale medier.

Det er i høj grad en facebookhistorie. Faldet kommer især fra mindre brug af Facebook som nyhedsplatform. Andelen er faldet fra 43 pct. til 39 pct. Det er det første fald, siden undersøgelsen blev lavet første gang i 2013. Ikke noget stort fald – men måske et dansk vendepunkt, mens Facebook globalt netop har passeret to milliarder brugere med mindst et besøg om måneden.

Det er i sagens natur svært at skelne mellem brugen af de nyhedsproducerende medier og nyheder via Facebook, men i Danmark stoler kun 15 pct. mest på de sociale mediers nyheder – et af de laveste tal internationalt.

Rent fysisk foretages forbrugernes nyhedsvurdering nu overalt. Mobilen er fra 2017 blevet nyhedsplatform nr. 1 og har beviseligt erobret pladsen ved at stille op til lidt af hvert. Den er med i seng. Den kan cykle og køre i bus. Den kan snildt klare et toiletbesøg. Den kan være med på arbejdet, og selvfølgelig kan den også spise med.

Den tætte relation mellem nyheder og smartphones betyder også, at nyhedspakker – der som bl.a. Apple News forbinder de to – har fået stor betydning og kan flytte markedsandele det næste par år.

Villigheden til at betale for nyheder på nettet er meget forskellig. To resultater er markante. Det første er det såkaldte Trump-jump. En række amerikanske kvalitetsaviser har haft kraftig fremgang på nettet siden valget af Donald J. Trump som præsident. New York Times har tidligere fortalt om en stigning på 500.000 digitale abonnenter i løbet af det første halve år efter valget. Nu bekræftes springet af Reuters generelle undersøgelse. Andelen, der i USA betaler for nyheder på nettet, er steget fra 9 pct. i 2016 til 16 pct. i 2017.

Et andet klart resultat er de nordiske landes internationale førerposition. Blandt de 36 lande er de nordiske med i toppen, når det gælder betaling for digitalt nyhedsindhold. Ser man alene på andelen med faste abonnementer, var det 15 pct. i Norge, 12 pct. i Sverige og 10 pct. i Danmark. Medtages andre betalingsformer, er tallene en del højere – for Danmarks vedkommende 15 pct. Det er væsentligt højere end i de første Reuters-målinger på området fra 2013.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Apropos forretningsmodeller: Uanset hvor man vender sig i hele den digitale omstilling, ser man store internationale koncerner, der på trods af deres unge alder opfører sig som historiebogens monopoler: Når Google og Facebook m.fl. har en dominerende position, bruger de den jævnligt til at sætte konkurrencen ud af kraft.

Det er den slags, journalister bør dække. Umiddelbart kan det synes en uoverskuelig opgave at dokumentere med en gennemslagskraft, der kan ændre holdninger og efterfølgende lovgivningen. Men det er gjort før.

Tag Ida Tarbell (1857-1944). I starten af 1900-tallet var hun reporter på det legendariske månedsblad McClure’s Magazine. Hun fik af Samuel S. McClure et par år til at gå i dybden med tidens rigeste og mest magtfulde mand, John D. Rockefeller Sr. Ida Tarbell var en af sin tids første og bedste undersøgende journalister. Hun afslørede effektivt monopolets metoder. Hendes serie i 19 afsnit – og bogen ’The History of the Standard Oil Company’ – rystede USA og fik stor betydning for den senere opsplitning af selskabet.

God journalistik kan føre til så meget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce