Regnen siler ned, da ordene gjalder ud fra Orange scene: »Der er kun én kamp, der er vigtig i verden lige nu. Det er klassekampen!«.
Og nej, vi er ikke på Roskilde Festival i 1978. Vi er i 2017, og manden på scenen er nigerianske Seun Kuti. Bag ham spiller orkesteret afrobeat, tre lydord. Kuti er blot én af de mange musikere, der på årets Roskilde Festival brugte mikrofonen til at råbe verden op. Til at kalde til kamp.
Amerikanske Ice Cube mindede os om politivolden i USA. Danske Lorenzo Woodrose sang systemkritisk på modersmålet. Father John Misty luftede sin kapitalismekritik under Tuborg-logoet. Annisette fra The Savage Rose slap en fredsdue løs. Solange både hviskede og skreg sin vrede ud. Den Sorte Skole tegnede et dystopisk billede af fremtiden for planeten. Og Win Butler fra Arcade Fire afsluttede koncerten med bemærkningen:
»Verden er et lortested for tiden. At være sammen med jer gør det lettere«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her