Regnen siler ned, da ordene gjalder ud fra Orange scene: »Der er kun én kamp, der er vigtig i verden lige nu. Det er klassekampen!«.
Og nej, vi er ikke på Roskilde Festival i 1978. Vi er i 2017, og manden på scenen er nigerianske Seun Kuti. Bag ham spiller orkesteret afrobeat, tre lydord. Kuti er blot én af de mange musikere, der på årets Roskilde Festival brugte mikrofonen til at råbe verden op. Til at kalde til kamp.
Amerikanske Ice Cube mindede os om politivolden i USA. Danske Lorenzo Woodrose sang systemkritisk på modersmålet. Father John Misty luftede sin kapitalismekritik under Tuborg-logoet. Annisette fra The Savage Rose slap en fredsdue løs. Solange både hviskede og skreg sin vrede ud. Den Sorte Skole tegnede et dystopisk billede af fremtiden for planeten. Og Win Butler fra Arcade Fire afsluttede koncerten med bemærkningen:
»Verden er et lortested for tiden. At være sammen med jer gør det lettere«.
De politiske toner har vi hørt før. Men i år blev de formuleret som overskrifter. Og musikerne kom ikke kun med forventelige sure opstød over Donald Trump. De uddelte huskekager til publikum om krig, klima og humanitære katastrofer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
