Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Siden rapport om kunstuddannelsernes fremtid blev offentliggjort for to uger siden, har debatten om en sammenlægning raset. Nu afviser Mette Bock (LA) entvangsfusionering.
Foto: Gregers Tycho

Siden rapport om kunstuddannelsernes fremtid blev offentliggjort for to uger siden, har debatten om en sammenlægning raset. Nu afviser Mette Bock (LA) entvangsfusionering.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister afviser udskældt fusion af kunstskoler

Rapport bestilt af Mette Bock anbefalede at slå kunstskoler sammen og mødte massiv kritik. Nu afviser kulturministeren en fusion og efterlyser i stedet nye svar på skolernes udfordringer.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever og personale på de kunstneriske uddannelser skal ikke længere frygte en tvangsfusion.

Det skriver kulturminister Mette Bock (LA) i et debatindlæg torsdag i Politiken. Her understreger hun, at der ikke vil blive »taget politisk initiativ til at tvangsfusionere de kunstneriske uddannelser«.

Udmeldingen kommer efter flere ugers heftig debat, der tog sin begyndelse, da Kulturministeriet 16. oktober offentliggjorde en rapport med forslag til en grundlæggende omlægning af de kunstneriske uddannelser i Danmark.

Rapporten, der var udarbejdet for ministeriet af rektor på Rytmisk Musikkonservatorium Henrik Sveidahl, anbefalede to måder at ruste sig til fremtidens »faglige, økonomiske og politiske krav og udfordringer«.

Enten skulle skolerne lægges sammen til én national institution bestående af de syv nuværende statslige uddannelsesinstitutioner samt Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Alternativt skulle skolerne samles i to institutioner.

Ifølge Mette Bock er debatten blevet forplumret af raseri, »forargelsen, fordømmelsen og udskamningen« af både hende selv og rapportens ophavsmand.

»Jeg kunne godt have ønsket mig, at flere havde læst med åbent sind og forholdt sig til de krav og udfordringer, som rapporten peger på, inden der bliver blæst til åben kamp«, skriver ministeren i en mail.

Kan du garantere, at der ikke kommer en fusion af de kunstneriske uddannelser, mens du er kulturminister?

»Ja, jeg kan garantere, at jeg ikke vil tvangsfusionere nogen uddannelsesinstitutioner. Men udfordringer forsvinder ikke af sig selv, og jeg mener, at øget samarbejde mellem institutionerne er en del af løsningen«

Mette Bock skal drøfte Henrik Sveidahls rapport og det videre forløb med kulturordførerne og de kunstneriske uddannelsers ledelser.

»Spørgsmålene går blandt andet på, hvordan vi sikrer, at vi i fremtiden har fagligt stærke kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som lever op til internationalt anerkendte standarder, og som kan arbejde på tværs«, skriver Mette Bock.

DF: Brug for kvalitetsløft

Rapporten har fra begyndelsen fået skarp kritik fra rektor Sanne Kofod fra Kunstakademiet i København. Hun glæder sig over kulturministerens udmelding.

»Jeg går ud fra, at man nu prøver at finde en ny løsning, og det vil jeg vældig gerne være med til. For mig er det fagspecifikke perspektiv virkelig vigtigt, så det vil være den præmis, jeg har lyst til at diskutere ud fra. Billedkunst er billedkunst, og at musik er musik. Det er kunst begge dele, men to forskellige fag med to forskellige læringsprocesser. Og det er en af grundene til, at jeg har opponeret så meget imod rapporten. Jeg kan ikke se, hvad vi kan give hinanden«, siger hun.

Kan rapporten stadig bruges?

»Det er fint at diskutere rapporten med et åbent sind. Det er ærgerligt, at den er blevet afleveret som en færdig rapport, før vi har haft diskussionen. Der er nogle af udfordringerne i rapporten, som vi simpelt hen ikke kan genkende, men jeg kan jo ikke vide, om det er udfordringer for de andre. Derfor er det vigtigt at erkende, at vi er forskellige institutioner med forskellige erfaringer, succeser og fiaskoer. Vi kan ikke skæres over én kam«.

Da rapporten blev præsenteret, var regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, langtfra begejstret for anbefalingerne. Kulturordfører Alex Ahrendtsen erklærede sig meget uenig i rapportens forudsætninger og konklusioner. Han håber, at diskussionen om kunstskolerne fremover kan komme til at handle om indhold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kunstakademierne trænger til en opstramning. Vi skal have fokus på de håndværksmæssige discipliner. Man kan blive optaget på kunstakademiet uden at beherske de tegne- og malemæssige discipliner. Det går ikke i længden. Jeg ville hellere have, at vi har den diskussion, i stedet for de ødelæggende diskussioner om fusion«, siger Alex Ahrendtsen.

Kan I politikere overhovedet bruge rapporten til noget?

»Jeg bruger rapporten til at sige, hvad vi ikke skal. Vi skal ikke diskutere struktur, men rette fokus mod at forberede indholdet. Det er en meget bedre diskussion«.

Alex Ahrendtsen vil desuden gøre op med det, han kalder »den urimelige forskelsbehandling mellem kunstakademierne uden for hovedstaden og akademiet i København«.

»Vi skal løfte kunstuddannelserne i både Aarhus og Odense – ikke kun i København«, siger kulturordføreren.

Skarp kritik fra flere sider

Rektor på Forfatterskolen Jeppe Brixvold har også kritiseret rapporten. I en pressemeddelelse langede han ud efter »rapportens manglende interesse for de enkelte uddannelsers virkelighed«. Ud over kritikken af selve anbefalingerne er der de seneste dage også blevet stillet spørgsmålstegn ved det empiriske materiale, der ligger til grund for rapporten.

Ni studerende fra de kunstneriske uddannelser, som alle havde deltaget i den fokusgruppeundersøgelse, der indgår i rapporten, skrev i sidste uge et åbent brev til Mette Bock (LA), hvori de gav udtryk for, at de følte sig misbrugt.

Vi føler os udnyttet til at bekræfte en prædefineret – men til os usagt – tese og herigennem nå en bestemt konklusion

»Vi føler os udnyttet til at bekræfte en prædefineret – men til os usagt – tese og herigennem nå en bestemt konklusion«, hedder det i brevet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En af det åbne brevs underskrivere er Alma Stræde, der er elev på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Selv om rapporten bryster sig af at have lyttet til relevante aktører, er det langtfra hendes oplevelse.

»Det føles, som om det er ligegyldigt, hvad vi sagde i interviewene, fordi der allerede lå en færdig konklusion, som skulle understøttes uanset hvad. Hvordan kunne det ellers blive konkluderet, at en sammenlægning ville være en god idé, når nu vi stort set allesammen frarådede det?«, siger hun.

På Det Jyske Kunstakademi undrer de studerende sig desuden over, at de ikke er blevet inddraget i de undersøgelser, der ligger til grund for rapportens anbefalinger.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden