Først kom det frem, at den engelske instruktør og tidligere chef for Royal Court Theater, Max Stafford-Clark, ikke altid har opført sig lige ordentligt (heller ikke ham!).
»Hæmningsløs, provokerende og respektløs over for kvinder«, fortalte skuespilleren Tracy Ann Oberman til The Guardian. Hun er en af fem kvinder, der foreløbig har udtalt sig til avisen om Stafford-Clarks tilnærmelser og sexchikane tilbage i 1980’erne og 90’erne.








