0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Emiraterne fik deres eget Louvre - men arven efter migrantarbejderne hænger ved

Louvre åbnede onsdag aften i Abu Dhabi efter ti år med fem års forsinkelse. Frankrigs præsident Macron var til åbningen af museet, der har været massivt kritiseret for sin behandling af migrantarbejdere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jebreili Kamran/AP
Foto: Jebreili Kamran/AP

De Forenede Arabiske Emirater vil bruge kunsten som et diplomatisk værktøj. Første skridt på vejen er Louvre, hvis navn emiraterne låner i 30 år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det har været undervejs i ti år. Og endelig kunne Louvre i Abu Dhabi åbne onsdag aften med fint besøg af den franske præsident Macron.

Han kaldte museets åbning for en »bro mellem civilisationer«.

Kunstmuseet i ørkenstaten har givet Frankrig tre millioner euro for at kunne kalde sig Louvre. Navnet låner de dog kun de næste 30 år.

I 2007 indgik Frankrig og Abu Dhabi aftalen om det nye Louvre, der skulle have stået klar til åbning i 2012.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Læs mere