Kitte Wagner, direktør og kunstnerisk leder på Malmö Stadsteater:

»En af hovedårsagerne er, at kønsproblematikken har været meget mere forankret i Sverige i længere tid. Det er ikke nyt. Og det er det heller ikke i Danmark, men det har en anden position her. Man har taget de her spørgsmål og analyser, som handler om ulighed og sexchikane og diskriminering. Dem har man arbejdet med meget længere i Sverige, og man har taget dem alvorligt. Det her er den sidste dråbe i en allerede stor sø, hvor det i Danmark falder på tør, ugødet jord. I Danmark regnes de her spørgsmål mere som noget, der foregår i nogle ekstreme nichemiljøer. Derfor bliver man også taget på sengen, når det nu viser sig, at det gennemsyrer så mange brancher. Det kalder jo på en vis form for selvrefleksion«.