0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svend Brinkmann: I 2018 må vi igen lære at føle ubehag

Der har sjældent været større grund til bekymring, og vi må lære at udholde ubehaget og ikke fortrænge de problemer, vi individuelt ikke kan løse, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Psykologiprofessor Svend Brinkmann.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I anledning af det nye år er det oplagt at gøre status over både gode og dårlige nyheder. De gode er, på nationalt plan, at det går ganske godt for dansk økonomi, at ledigheden er tæt på historisk lav (cirka 4,3 procent), og at danskerne ifølge FN’s årlige World Happiness Report er det næstmest lykkelige folk i verden. I 2017 blev vi kun overhalet af nordmændene, men de har jo også både flere penge og smukkere natur end os. Det er svært at konkurrere med.

Hvad de dårlige nyheder angår, er der desværre nok at tage fat på, især internationalt: Der er f.eks. fortsat krig og humanitære katastrofer i Syrien og Yemen med flygtningestrømme til følge, og det helt overskyggende problem – at den menneskeskabte globale opvarmning fortsætter ukontrolleret – har vi ingen løsning på.

Der er små fremskridt hist og her, både hvad angår fælles fodslag og den teknologiske udvikling, men desværre også store tilbageskridt, ikke mindst i kølvandet på Trump og USA’s udtræden af den internationale klimaaftale.

De fleste af os føler et diffust ubehag ved situationen, men går rundt og lader som ingenting, sorterer måske lidt affald, men dropper næppe flyveturene sydpå, hvis vi ellers har råd til dem. For min adfærd er jo bare en dråbe i havet, ikke sandt? Jeg kan jo ikke redde hele verden.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter