0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Instruktør bag dansk oscarhåb: Jeg var ved at give op

I årevis kæmpede danskboende Feras Fayyad for at lave "De sidste mænd i Aleppo". Nu kan den vinde en Oscar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Chris Pizzello/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Pizzello/Ritzau Scanpix

Feras Fayyad.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To gange har instruktøren Feras Fayyad siddet fængslet i Syrien, hvor han i en årrække har arbejdet på at dokumentere hvordan, den syriske befolkning prøver at overleve i det krigshærgede land.

På søndag kan den danskboende syrer modtage en Oscar for sit arbejde med dokumentaren 'De sidste mænd i Aleppo', der handler om organisationen De Hvide Hjelme.

En organisation, der består af ganske almindelige borgere - blandt andet håndværkere og studerende - der har besluttet at blive i landet for at hjælpe de mange uskyldige ofre for bombardementerne.

Idéen til dokumentaren fik Feras Fayyd, da han anden gang kom ud af fængslet.

»Jeg så hvor meget ødelæggelse, der var omkring mig, og jeg begyndte at spørge mig selv, hvad det egentlig var, der fik folk til at blive i Syrien, siger Feras Fayyad, der har boet i København de sidste fire år.

Han begyndte at følge med, når den selvbestaltede gruppe tog på redningsmissioner, og han så, hvordan de gravede både levende og døde ud af ruinerne og besluttede, at det var en historie, der skulle fortælles.

Følsomt emne

Men det skulle vise sig nær umuligt at få økonomisk støtte til dokumentaren.

»Undervejs havde jeg kontakt til en del forskellige producere, men der var ikke nogen, der ville gå ind i projektet, siger Feras Fayyad.

»Det er et følsomt emne med politiske holdninger, og det var svært at få nogen til at støtte økonomisk, siger han.

Ad omveje fik han kontakt til den danske producer Søren Steen Jespersen, og så begyndte der at ske noget.

Produceren henvendte sig til DR, der hoppede med om bord. Det samme gjorde Det Danske Filminstitut.

»De ville gerne se mere råmateriale og have flere papirer og et mere udførligt manuskript. Vi fik nogle penge fra dem og så begyndte andre organisationer fra Danmark også at ville gå ind i projektet, blandt andet Danida og Folkekirkens Nødhjælp, fortæller Feras Fayyad.

Glimmer og glitter

At der var hjælp at hente i Danmark til at få historien fortalt, er han taknemmelig for.

»Det var meget stærkt at opleve, at DR og Det Danske Filminstitut ville støtte filmen. Jeg har tit været ved at give op, for det føltes som om, det ikke kunne ske.

»Men pludselig kunne min drøm blive realiseret. Vi har ofret så meget for den film, og pludselig føltes det som om, det ikke var forspildt, siger Feras Fayyad.

Chancen for at vinde en Oscar er ikke hans hovedfokus. Det er at få folk til at erkende, hvad der sker i hans hjemland.

»Oscaruddelingen føles lidt, som om det bare er noget glimmer og glitter. Men det betyder, at filmen bliver set af rigtig mange mennesker, og at den vil blive ved med at blive set. Og det er et mareridt for forbryderne, siger han.

Uddelingen finder sted natten til mandag dansk tid.

ritzau