0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svend Brinkmann: Vi har glemt, at naturen ikke er til for vores skyld. Måske er ulven vores sidste håb

Danmark er et af mest opdyrkede lande i verden, og derfor ser vi kun os selv og effekterne af vores handlinger. Det svarer til, at barnet kun ser sit eget spejlbillede, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en psykologisk banalitet, at vi som mennesker bliver til i mødet med noget andet end os selv.

Det gælder udviklingspsykologisk for det lille barn, der kommer ind i verden og lige fra begyndelsen af sit liv orienterer sig mod moderen. Ikke bare som en, der giver varme, tryghed og næring, men også som en, der skal kommunikeres med. Kontakten mellem moderen (eller den primære omsorgsperson) og barnet er grundigt beskrevet af psykologer, der har opdaget, at det lille barn er langt mere socialt og kommunikerende, end man troede for bare få årtier siden.

Barnet er ikke et asocialt atom, der skal »socialiseres«, men derimod et lille socialt væsen, der gradvist skal blive til et individ. Det sker blandt andet ved, at den voksne ser barnet og reagerer afstemt på barnets henvendelser. Barnet vil da gradvist overtage den voksnes blik på sig selv og blive et individ, en person, et refleksivt væsen.

Løgstrup skrev, at det etiske livs grundfænomen er at vove sig frem for at blive imødekommet, men det er også selve det psykologiske livs grundfænomen. At vove sig frem er det, barnet tillidsfuldt gør fra begyndelsen, og den voksnes opgave er at komme barnet i møde.

Hvis ikke den voksne ser barnet som et aktivt handlende væsen, vil barnet heller ikke kunne se sig selv på den måde, fordi det netop kun bliver til i mødet med den andens blik og reaktioner.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter