0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Modstandere: EU's reform af ophavsret er »en total overvågning af alt, hvad vi laver«

Nettjenester nyder godt af kulturprodukter, men betaler ikke nok til kunstnerne. Det skal ny EU-lov gøre op med. Den møder dog massiv kritik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Matt Rourke/AP
Foto: Matt Rourke/AP

En af de største aktører, Google, nyder godt af ansvarsfriheden, som den nuværende EU ophavsretslov giver dem.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den vil medføre omfattende censur og reelt betyde et farvel til det frie internet, som millioner af mennesker dagligt ånder gennem.

Modstanderne af EU’s reform af ophavsretten sparer ikke på advarslerne, når de argumenterer for deres sag. Eksperter og aktivister mener, at direktivet om ophavsret på det digitale indre marked, som det rettelig hedder, vil bryde med de fundamentale frihedsrettigheder, som det europæiske samarbejde hviler på. Særligt ytringsfriheden er truet.

Reformen har været flere år undervejs og skal onsdag til afstemning i retsudvalget i Europa-Parlamentet. Op til afstemningen har modstanderne skrevet åbne protestbreve og kørt massiv kampagne på de sociale medier, blandt andet med hashtagget #censorshipmachine.

»For internettets fremtids skyld opfordrer vi jer til at droppe dette forslag«, skrev opfinderen af world wide web, Tim Berners-Lee, og mere end 70 andre aktivister og eksperter med speciale i internettet i en fælles protestskrivelse i sidste uge.

Særligt den del af reformen, den såkaldte artikel 13, der handler om YouTube, Facebook og andre delingstjenesters ansvar for brugernes indhold, møder kritik. Direktivet vil nemlig pålægge tjenesterne ansvaret for de videoer og andet materiale, som brugere lægger op.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter