Det har stået der i næsten 40 år og har aldrig været nogen arkitektonisk perle. Tæt ved Politigården og Københavns Hovedbanegård - og i dag med en stor kran foran sig, hvis fangarme langsomt og hurtigt på samme tid river det, der engang var Postterminalen ned.
»Det ligner jo en krigszone. Syrien eller Sarajevo«, siger Politikens fotograf Jens Dresling, da han skulle begrunde, hvorfor han var nødt til at stoppe og tage billeder af nedrivningen. Ledninger, rør og byggestøv blender sammen i en grålig masse, der falder i ét med den dryssende bygning og vejrets halvtriste humør.








