I tirsdags kom Alternativets leder, Uffe Elbæk, med den opsigtvækkende meddelelse, at han efter næste valg vil pege på sig selv som statsminister.
Han ønsker ikke, at hans mandater – få eller mange – skal veje i skålen for hverken Lars Løkke eller Mette Frederiksen. Han er træt af dem begge to. Klima og miljø, den grønne omstilling, fylder for lidt i både Venstres og Socialdemokratiets programmer og praksis, og udlændingepolitikken er efter hans mening en skandale, som de to præsidentielle partier er totalt fælles om.








