Er det verdensarv? Her er kulturministerets tre bud på nye danske Unesco-kandidater

Lyt til artiklen

Den gamle by og havn i skipperbyen Dragør. Møn og Rügens hvide klinter. Og arbejderbevægelsens forenings- og forsamlingsbygninger.

Står det til kulturminister Mette Bock (LA) er det tre særligt betydningsfulde stykker dansk kulturarv, der i fremtiden bør optages på Unescos prestigefulde liste over verdensarv. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kulturministeriet.

I december sidste år bad kulturministeren museer, kommuner, mfl. om at komme med bud på nye danske bidrag til listen. Der kom i alt 13 forslag, og nu har ministeren valgt sine tre favoritter, der alle får en plads på den såkaldte 'tentativliste', hvilket betyder, at det langstrakte arbejde mod en konkret verdensarvsnominering kan begynde.

Arbejderbevægelsens forenings- og forsamlingsbygninger omfatter Arbejdermuseets bygning i København i en serie med bygninger fra flere andre lande.

Der er ved udvælgelsen lagt vægt på at optage steder, der tilfører reel værdi til den eksisterende verdensarvsliste, udtaler Mette Bock i pressemeddelelsen: »Det ved vi, UNESCOs verdensarvskomité lægger stor vægt på, og det krav opfylder alle de tre udvalgte forslag.«

Det er blot tre dage siden, at inuitsjagtområdet Aasivissuit - Nipisat i Vestgrønland blev optaget på verdensarvslisten, der nu tæller 12 bidrag fra det danske rigsfællesskab, herunder Roskilde Domkirke og Jellingstenene.

Unikt jagtområde på Grønland bliver international kulturarv

Blandt de danske forslag på tentativlisten, der kæmper om at blive optaget, er i forvejen Frederiksstaden med Amalienborg, Molerklinterne på Fur og Mors og Vikingetidens ringborge.

En plads på verdensarvslisten betyder typisk flere turister og øget opmærksomhed. Det forpligter samtidig til at verdensarvsområdet, der kan være både natur- og menneskeskabt, bliver ekstraordinært godt beskyttet.

Morten Hjortshøj

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her