I 1852 rejste H.C. Andersen fra København til Milano. Undervejs gjorde han et ophold i Lübeck og fortæller herfra en begivenhed henne i gaden. Han sidder i sin stol på hotellet, da han ser:

» – to bjørnetrækkere, deres to bjørne, (der) må danse på åben gade, en dromedar står på fortovet, stor folkemængde for at se på de stakkels dyr; senere uden for vinduet en ung mand med en lille abekat klædt som dame i spencer (en dreng drejer lire) – det arme dyr står højt på en stor brik og må springe gennem et tøndebånd, dreje en mølle rundt, spille på en lille violin, halen hænger langt ud fra skørtet; det stakkels pryglede dyr, ført fra sine skove og her til at gøre kunster, jeg havde ondt af det ...«.