Selv om regeringen vil stoppe besparelserne på kulturområdet i 2022, så er klapsalverne i kulturlivet til at overhøre.
For det meget udskældte omprioriteringsbidrag på 2 procent, som de statslige kulturinstitutioner hvert år skal spare, fortsætter. Finansministeren og regeringen lover blot, at pengene - omkring 75 millioner kroner årligt - fra 2022 vil gå tilbage til kulturområdet. Og så vil regeringen og Folketinget bestemme, hvad pengene skal bruges til.






