0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Op mod 90 procent af kunstskattene på Rio-museum går til

Brasiliens præsident søger virksomheder til at hjælpe med at finansiere en genopbygning af museet efter brand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix

Dronefoto af Brasiliens Nationale Museum i megabyen Rio de Janeiro, hvor flammerne har hærget flere hundrede rum med flere end 20 millioner historiske genstande.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helt op til 90 procent af de uvurderlige kunstskatte i Brasiliens Nationale Museum i Rio de Janeiro kan være gået til ved en brandkatastrofe, anslår eksperter.

Den brasilianske præsident, Michel Temer, søger at få virksomheder og banker til at hjælpe med at finansiere en genopbygning af museet.

»200 års arbejde, forskning og viden er gået tabt«, siger præsidenten.

Undervisningsminister Rossieli Soares siger, at Brasilien også søger international hjælp og fører drøftelser med blandt andet FN's kulturorgan Unesco.

Museet husede en af de største antropologiske og naturhistoriske samlinger på de to amerikanske kontinenter.

Flammerne fortærede indholdet i hundredvis af rum, der indeholdt over 20 millioner genstande - blandt andet fossiler, et rekonstrueret dinosaurskelet, romerske freskoer og verdensdelens ældste skelet - 11.500 år gamle 'Luzia'.

»'Luzia' er et uvurderligt tab for alle med interesse for civilisationen«, fastslår museets direktør, Oaulo Knauss.

Foreløbige undersøgelser er indledt for at få klarlagt årsagen til branden. Kulturminister Sergio Leitao siger til avisen Estado de S. Paulo, at den mest sandsynlige årsag er en kortslutning eller en hjemmelavet varmluftsballon, som landede på museets tag.

For mange brasilianere er brandkatastrofen sket på et tidspunkt, hvor de i forvejen synes, at deres lands kultur er under voldsomt pres og er truet af udbredt korruption, økonomisk sammenbrud og et ineffektivt politisk system.

»Det er en forbrydelse, at museet fik lov til at forfalde til en så dårligt stand«, siger den 29-årige Laura Albuquerque, som mandag demonstrerer ved museets porte sammen med mange andre.

»Det, der er sket, er skrækkeligt. Og politikerne har skylden«, siger hun.

Ingen mennesker menes at være kommet noget til ved branden.

Museet er indrettet i en bygning, som engang var residens for den portugisiske kongefamilie. Nationalmuseet blev grundlagt i 1818 og hører under universitetet i Rio de Janeiro og uddannelsesministeriet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere