Hvorfor føler vi trang til at gå på gaden, når en stor personlighed som Kim Larsen dør?

Kim Larsens død har affødt mange reaktioner og flere tusinder har via sociale medier tilmeldt sig mindemarcher. Peter Hove Olesen (arkiv)/POLFOTO
Kim Larsens død har affødt mange reaktioner og flere tusinder har via sociale medier tilmeldt sig mindemarcher. Peter Hove Olesen (arkiv)/POLFOTO
Lyt til artiklen

Mikkel Vold. Sognepræst

»Det er sådan, at når nogen er fælleseje, som Kim Larsen var, så vil man gerne vise en form for deltagelse, når personen dør. I ordene ’at vise sin deltagelse’ ligger der også det, at man viser sin sympati og udtrykker sorg. Det er meget fint. Jeg er også så gammel, at jeg kan huske, da Tove Ditlevsen blev begravet på Vesterbro i København, og der skete det samme som nu. Hun gav folk fra bydelen en selvforståelse af at høre til, og samtidig var hun en meget populær kunstner og forfatter. Der havde man lyst til at vise sin deltagelse og udtrykke sig i et fællesskab«.

»Dog er det sjældent, at folk bliver fælleseje på den måde, og nu skal vi lige se, hvor mange der rent faktisk deltager i optoget«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her