Lovecraft fik et eftermæle som eneboer. Men han var faktisk ganske selskabelig, fortæller Lovecraft-eksperten Henrik S. Harksen. Arkivfoto

Lovecraft fik et eftermæle som eneboer. Men han var faktisk ganske selskabelig, fortæller Lovecraft-eksperten Henrik S. Harksen. Arkivfoto

Kultur

Hvad har forfatteren Stephen King, tv-serien 'True Detective' og metalbandet Black Sabbath til fælles?

Svar: De er alle tre stærkt inspirerede af horrorforfatteren H.P. Lovecraft, som døde for 81 år siden, men stadig har stor indflydelse på litteratur, musik og film. Nu samles nogle af hans bedste værker for første gang i en stor udgivelse på dansk.

Kultur

Fra havets mørke dyb, beskrevet i et intenst spændingsskabende sprog lod forfatteren H.P. Lovecraft i 1926 et kæmpestort, nådesløst væsen stige op, ældre end menneskene og blandt andet karakteriseret ved et hæsligt blækspruttehoved og blævrende fangarme. Cthulhu kaldte Lovecraft væsnet i en historie, der skulle blive en af hans mest indflydelsesrige. H.P. Lovecraft døde i 1937, men især hans sene uhyggeskabende horrorfortællinger som den om Cthulhu har i generation efter generation været inspiration for andre kunstnere og genstand for kultisk fandyrkelse.

Nu udkommer en samling af Lovecrafts historier for første gang på dansk i ny oversættelse ved Jakob Levinsen. ’Cthulhu kalder – fortællinger 1926-1928’ hedder den over 600 sider tykke udgivelse med stilsikker horror og gys eller weird fiction, som Lovecraft selv kaldte det.

Der er tale om til tider pedantisk virkelighedsbeskrivende og videnskabsfunderet fiktion, som blandt andet i kraft af sin realisme får elementer af noget uvirkeligt og urovækkende mørkt til at fremstå særlig uhyggeligt. Eller som filosof og Lovecraft-kender Henrik S. Harksen formulerer det:

»Lovecraft bruger videnskaben til at få læseren overbevist om, at det, som ikke findes i virkeligheden, findes«.

Stor kilde til inspiration

Stephen King er blandt de forfattere, der udtrykkeligt nævner H.P. Lovecraft som inspirationskilde. »Det 20. århundreds største udøver af af den klassiske horrorfortælling« har Stephen King kaldt sin for længst afdøde kollega.

Michel Houellebecq er en af talrige andre forfattere, der erklærer sig inspirerede af Lovecraft. Houellebecq debuterede i 1991 med essayet ’H.P. Lovecraft, contre le monde, contre la vie’, der nok så meget afspejler franskmandens egen kritiske holdning til verden og livet.

Spørger man Henrik S. Harksen, har rigtig mange heavy metal-bands ladet sig inspirere af Lovecraft. Det mest kendte musikeksempel er Metallicas ’The Call of Ktulu’ fra gruppens album ’Ride the Lightning’, men også Black Sabbath, Electric Wizard, Mekong Delta og mange andre metalbands har musiceret over Lovecrafts universer.

Det svenske dødsmetalband Hypocrisy har blandt andet lavet sangen ’Necronomicon’, der henviser til en fiktiv bog, Lovecraft omtaler adskillige gange i sit forfatterskab.

»Mange film, tegneserier og graphic novels har Lovecraft også haft betydning for. Den første sæson af tv-serien ’True Detectives’ er et eksempel. Og selv i ’South Park’ dukker Cthulhu op på et tidspunkt«, siger Henrik S. Harksen, der er født i 1971 og første gang stødte på Lovecraft i gymnasieårene:

»Fra begyndelsen af 1980’erne fik rollespillet Call of Cthulhu et kæmpeboom, og da jeg oplevede det nogle år senere, blev min interesse for Lovecraft vakt. Rollespillet handler om, at du lever i en virkelig verden, hvor du ser meningsløshed eksemplificeret ved monstrene, og du skal trække tiden ud, inden du som karakter bliver slået ihjel, begår selvmord eller ryger på sindssygeanstalt. Det er et mørkt univers«.

Fascineret af videnskab

Howard Phillips Lovecraft blev født i 1890 i Providence i delstaten Rhode Island i det nordøstlige Amerika. Han var enebarn og lærte meget tidligt at læse og skrive. Hans far døde i 1898, og derefter var han og hans mor ret afhængige af hendes familie. Lovecraft var især knyttet til sin morfar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gennem hele sin skoletid var han ofte fraværende på grund af sygdom. Samtidig læste og skrev han imidlertid flittigt. Han var dybt optaget af videnskab, herunder astronomi og kemi, og han begyndte at skrive og printe sit eget blad, Rhode Island Journal of Astronomy. I 1899 startede han bladet Scientific Gazette, og i den periode begyndte han at skrive historier.

Efter highschool fuldførte han aldrig nogen videregående uddannelse, men brugte i stedet sin begavelse på at skrive og selv at studere. Som en skribent, der fik tekster trykt i mere og mindre lødige litteraturmagasiner, skjulte han hverken sin fascination af den dengang fremstormende videnskab eller sin udtalte racisme.

I den yngste del af forfatterskabet, som er med i den nye danske udgivelse, blev Lovecraft en stor stilist. Mindre beundringsværdigt er det, at han forblev racist til sin død. Som Henrik S. Harksen siger:

»Sådan forholder det sig jo desværre. Jeg ville sådan ønske, at han havde oplevet Anden Verdenskrig, for så tror jeg, at han havde ændret holdning«.

Først da han var fyldt 30 år, og hans mor døde, flyttede Lovecraft hjemmefra. I nogle få år boede han i New York, hvor han var gift med Sonia Greene, en fraskilt jødisk enlig mor og selvstændig erhvervsdrivende. Lovecraft tjente nogle penge på at skrive og blev derudover forsørget af sin hustru. Ægteskabet mellem dem holdt ikke, men de forblev venner, efter at Lovecraft i 1926 rejste hjem til Providence.

Da Lovecraft blev syg af kræft og døde tynd og fattig i 1937, efterlod han sig både en hel masse fortællinger og et lidt specielt eftermæle som en menneskesky eneboer, der i sit voksne liv ifølge Henrik S. Harksen skrev »et sted mellem 60.000 og 100.000 breve og postkort i hånden«:

»Jeg mener ikke, at han var en eneboertype. Efter at han flyttede tilbage til sin hjemby, rejste han land og rige rundt og besøgte venner. Han havde også masser af kontakt med andre mennesker gennem sine breve, og han var meget interesseret i konversation og var både god til at tale og til at lytte. Han var utvivlsomt højt begavet, og når han deltog i noget, var der altid mange, der gerne lyttede til ham. Han hverken drak eller røg, men blev alligevel altid festens midtpunkt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Henrik S. Harksen tror, at H.P. Lovecraft ville være blevet kaldet introvert og ikke eneboer, hvis han havde levet i dag. I sine historier beskæftigede han sig med det eksistentielt ensomme i, at tilværelsen – som han så det – er meningsløs. Hans holdning var, siger Henrik S. Harksen, at vi som mennesker selv må skabe mening:

»Han mente, at kultur skaber bolværket mod meningsløsheden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce