TV
Escape at Dannemora, premiere 19. november på HBO Nordic.
I 2015 lykkedes det et par morddømte forbrydere i et fængsel i den nordlige del af staten New York at bryde ud af fængslet. Og det skete med hjælp fra en kvindelig ansats mellemkomst. Hende havde de bearbejdet til at hjælpe ved at have et seksuelt forhold med hende. Da de så havde lagt tremmerne og pigtråden bag sig, brød helvede naturligvis løs. For myndighederne iværksatte en større eftersøgning, der udviklede sig til en regulær menneskejagt.
It’s a true story, som de siger i Amerika. Og rollen som den førende flugtfange spilles af Benicio del Toro, mens hans kumpans rolle varetages af Paul Dano. Kvinden i trekanten ageres af Patricia Arquette. Ben Stiller har instrueret historien, der altså tog sin begyndelse i Clinton-fængslet, der også går under navnet Lille Sibirien, fordi der er djævelsk koldt om vinteren. -palle








